Danskerne elsker elcykler: Men hvad betyder det for sundheden?

Af: Amalie L.

|

15/10/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Danskerne har kastet sig over elcyklen i stor stil.

Lige nu læser andre også

Men hvad koster det egentlig på sundhedskontoen, når vi bytter den traditionelle cykel ud med en eldrevet model? Det er et spørgsmål, der deler vandene hos eksperter på området. 

Det skriver B.T. 

Med hele 31 procent af solgte cykler i 2023 som elcykler, er tendensen klar – vi elsker dem! 

Ifølge Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet kan elcyklen på få år udgøre halvdelen af markedet, og den er allerede bredt accepteret på tværs af aldersgrupper. Hun peger på, at elcykler gør det nemmere at tage lange ture og dermed faktisk motiverer til mere motion.

Men trænings- og ernæringsekspert Martin Kreutzer forholder sig mere kritisk. For ham afhænger sundhedseffekten af, hvilken type cyklist vi taler om. 

Ældre og folk med helbredsproblemer, som tidligere sjældent cyklede, oplever uden tvivl en sundhedsmæssig gevinst ved elcyklen. Den gør det muligt for dem at komme ud i naturen og være mere aktive.

Men for unge er billedet et andet. Her kan elcyklen faktisk være et minus, hvis den erstatter den klassiske cykel. 

“Sad den unge før i bussen, giver elcyklen et lille plus på sundhedskontoen, men erstatter den en manuel cykel, er det et minus. Uanset er det et klart minus, som jeg begræder, når unge er 100 procent passive,« siger han og tilføjer, at det gælder uanset om det er en elcykel eller et elløbehjul, de unge investerer i,” uddyber Martin Kreutzer. 

Samlet set viser undersøgelser, at elcyklister cykler længere distancer, men med mindre intensitet. Vil du bevare sundhedsgevinsten på en elcykel, skal du altså cykle oftere eller længere, end du ville have gjort på en almindelig cykel. 

Så måske er elcyklen ikke så usund endda – den kræver bare, at du vælger de lange ruter!

Anbefalet til dig