Derfor er havregryn endnu sundere end du tror
Lige nu læser andre
Mange danskere starter dagen med en skål havregryn, og det klassiske morgenmåltid har længe haft ry for at være sundt.
Nu peger ny forskning på, at fordelene kan være større, end man hidtil har troet.
Forskere fra Universitetet i Bonn har fundet en ny forklaring på, hvordan havregryn kan sænke kolesteroltallet.
Hidtil har fokus været på de kostfibre, der binder kolesterol i tarmen, men nu peger resultaterne på en ekstra effekt i kroppen.
Det skriver TV 2.
Læs også
Ny mekanisme i tarmen
Det nye handler om tarmbakteriernes rolle. Når havre fordøjes, dannes særlige stoffer, som kan påvirke kroppens produktion af kolesterol.
“De har fundet ud af, at tarmbakterierne kan brække den her lille byggeblok, som ferulinsyre er, af fiberen. Herefter konverteres noget af den til et andet nedbrydningsstof, kaldet dihydroferulsyre, og begge stoffer kan derefter rejse fra tarmen og ud i blodet,” siger Marie-Luise Puhlmann.
De nye stoffer kan ifølge forskningen påvirke leveren og reducere dannelsen af det såkaldte LDL-kolesterol, som i for høje mængder øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Samtidig viser studiet, at havre også kan ændre sammensætningen af tarmens bakterier på relativt kort tid, hvilket kan forstærke effekten.
Ikke en mirakelkur
Selvom resultaterne vækker interesse, advarer eksperter mod at se havregryn som en hurtig løsning.
Læs også
“Det er et lille studie, og havren skal stadig ses som en del af en af en hjertesund kost – ikke en behandling. Men det er godt at få en forklaring på mekanismen, og det kan potentielt blive et led i at udvikle nye behandlinger og behandlingsprincipper,” siger Gunnar Gislason.
Forsøget viser blandt andet, at et meget højt indtag af havre kan sænke kolesterol hurtigt.
Men mængderne ligger langt over, hvad de fleste normalt spiser i hverdagen.