Januar markerer ofte begyndelsen på livsstilsændringer, hvor mange laver det populære nytårsforsæt at komme i form, tabe sig og ændre spisevaner. Dette fænomen bygger på troen om, at starten af et nyt år er det ideelle tidspunkt for at motivere sig selv til at opnå specifikke mål. Dog antyder ny forskning, især inden for fitness, at denne tilgang ikke altid er effektiv. Det skriver mediet BBC.
Psykokologiprofessor Dr. John Norcross, der har forsket i nytårsforsætter i over 40 år, afslører, at over en tredjedel af de tusinder af personer, han har undersøgt, prioriterer fysisk sundhed som deres primære mål. Desværre viser resultaterne, at en tredjedel af dem, der har lavet disse fortsætter, giver op efter kun en måned, og flertallet har opgivet efter seks måneder.
Sundheds- og kostekspert, Dr. Duane Mellor, forklarer, at det kan være svært at begynde at træne om vinteren. Dette skyldes ofte forsøget på at komme sig over overspisning og overdrevent alkoholindtag i juleperioden, kombineret med mindre bevægelse på kolde dage. Set fra et adfærdsmæssigt synspunkt anbefaler Dr. Mellor derfor at begynde træningen tidligt om vinteren eller sent efterår.
Mange vælger at starte deres rejse mod et sundere liv med løb, fitnesscentre eller hold. Imidlertid er træningscentrene typisk travlest i januar netop på grund af nytårsforsætter, mens november og december er de mest stille.