Diætist mener: Chokolade er sundt, men kun under særlige betingelser

Af: Amalie L.

|

03/09/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Chokolade har længe været genstand for debat om dens sundhedsmæssige fordele.

Lige nu læser andre også

Men ifølge diætist Lotte Juul Madsen fra Hjerteforeningen er det ikke så sort-hvidt, som det måske engang blev fremstillet. Hun advarer mod at tro, at chokolade automatisk er sundt, medmindre man indtager det i meget specifikke situationer.

Det skriver B.T. 

”Spørgsmålet om, hvorvidt det er godt for en at spise chokolade, dukker jo op med mellemrum,” forklarer Lotte Juul Madsen og fortsætter: ”Mange af studierne er dog lavet med så lille en indtagelse af chokolade, at det er svært at sige, om det er chokoladen eller en generel livsstil, som er årsag til den positive effekt.”

Men før du helt smider chokoladen på porten, er det værd at bemærke, at den mørke chokolade faktisk kan være et smart valg, når sukkertrangen melder sig. Forskning peger nemlig på, at chokolade med et kakaoindhold på over 70 procent kan være en bedre erstatning for andre, mere sukkerholdige snacks, da netop denne type chokolade ikke er usundt for hjertet. 

“Det kan derfor være en god erstatning for andet slik, som ikke er godt for dig,” forklarer hun og fortsætter med at uddybe en anden fordel ved mørk chokolade: 

”Fordi det bitre stof i chokoladen smager af meget, er man også mindre tilbøjelig til at spise meget af det.”

Men man skal lige holde øje med hvilken type chokolade, der kommer i indkøbskurven - de produkter, du finder på supermarkedets hylder, er ofte fyldt med sukker og fedt, hvilket modarbejder de potentielle sundhedsfordele. Derfor anbefaler Lotte Juul Madsen at nyde mørk chokolade med mindst 70 procent kakao, gerne kombineret med nødder eller tørret frugt.

Anbefalet til dig