Disse 4 hverdagsting giver dig bumser

Sundhed
Foto: Shutterstock
I denne artikel introduceres du for fire ting, du bruger i hverdagen, som kan give dig bumser. Du får ligeledes tips og tricks til, hvordan brugen af de fire ting kan omlægges, så du mindsker risikoen for bumser.

Lige nu læser andre også

1) Din telefon

Jeps, den er god nok. Din telefon kan være skyld i, at du får bumser. Dette skyldes, at en telefon er en vaskeægte bakteriebombe. Den er med os over alt, og vi sætter vores beskidte fingre på den i tide og utide.

Når du modtager et opkald og tager telefonen, kommer den i berøring med din ansigtshud. De mange bakterier, som rammer din hud kan føre til udviklingen af bumser.

2) Dit pudebetræk

Hvis du vasker dit pudebetræk med skyllemiddel eller vaskemiddel, som indeholder parfume, risikerer du at få en hovedpude, der irriterer din ansigtshud, når du sover.

Det betyder dog ikke, at du ikke skal vaske dit hovedpudebetræk. Hvis du ikke gør dette, risikerer du nemlig også at få bumser, fordi der samler sig en masse bakterier i det.

3) Dine hænder

Vores hænder er fyldt med bakterier, og derfor skal de helst ikke køres rundt i ansigtet alt for ofte. Hvis du påfører ansigtscreme eller lignende, er det vigtigt, at du vasker dine hænder inden, og dette skal allerhelst foregå med parfumefri sæbe eller lignende, da parfume ej heller er godt for huden.

Generelt set er det faktisk en god idé at vaske sine hænder ganske hyppigt. På hospitalerne bliver god håndhygiejne også prioriteret ekstremt højt, og det skyldes altså, at vores hænder let kan blive fyldt med bakterier, fordi de er i berøring med så mange forskellige ting i løbet af en dag.

4) Dit håndklæde

Ligesom med pudebetrækket kan der samle sig mange bakterier i et håndklæde, og bakterier heri er faktisk et større problem end i hovedpudebetrækket. Det skyldes, at håndklæder bliver våde, når man bruger dem, og bakterier elsker fugt. Derfor lever bakterierne i et håndklæde i bedste velgående. Sørg derfor for hyppigt at vaske og udskifte dine håndklæder. 

Anbefalet til dig