Hvor meget vand du skal/bør drikke på en dag er et konstant relevant spørgsmål. Faktum er, at både for lidt- og for meget vand er dårligt for dig.
"Hvor meget væske en person skal indtage på en dag afhænger generelt af, hvor meget væske personen taber. Noget der igen er påvirket af blandt andet hvor meget du sveder, hvor meget eller om du træner, hvor varmt det er, hvilket klima du er i, om du er et sted hvor luftfugtigheden er høj osv. Det er dog ret individuelt, hvor meget forskellige mennesker sveder, når de bevæger sig," siger ernæringsfysiolog Kristina Andersson.
Hvis du ved, at du sveder meget, både generelt og når du træner, skal du også tilsætte salt. Enten ved hjælp af væskeerstatning eller blot ved at sørge for at salte maden lidt ekstra.
Når du er aktiv og sveder, som er kroppens måde at afkøle sig selv på, har du ofte behov for at fylde på med både væske og salt. Det skriver Livsstil.
"Hvis du vil vide, hvor meget du taber dig i sved under en bestemt aktivitet, kan du prøve at veje dig før og efter træning. Forskellen i vægt er væsken, der er ingen mængder fedt at tale om, der ville forsvinde i løbet af en enkelt session," siger Kristina Andersson.
"Vanddrikkerepidemien"
Vi får ofte at vide, at det er vigtigt at drikke vand – så ofte, at nogle faktiskt drikker overdrevet meget vand.
Man taler endda om en "vanddrikkerepidemi", der siges at være startet for omkring 30 år siden, hvor man først og fremmest begyndte at se mere om betydningen af drikkevand i medierne.
I begyndelsen af 00'erne skrev en amerikansk nyrefysiolog en artikel om vanddrikkerepidemien, og han sporede starten af fænomenet til artikler i et sundhedsmagasin. Medierne i dag fokuserer fortsat meget på, at man kan få en bedre hud, fremskynde vægttab og forebygge forkølelse ved at drikke vand.
"Som sædvanlig kan der blive for meget af det gode. Inden du beslutter dig for at drikke mere, så tænk over, om det virkelig gælder for dig? Hold øje med din urin, og hvis du allerede drikker regelmæssigt, behøver du måske ikke bekymre dig," siger eksperten.
Kristina Andersson nævner, at der er ét spørgsmål, der kan diskuteres i det uendelige. Nemlig den om, hvorvidt vi skal følge vores tørstsignaler, eller om vi skal drikke, selvom vi ikke føler os tørstige.
"Nogle kan gå efter tørstsignaler, mens andre er dårlige til at tolke disse. Det er for eksempel ret almindeligt at fejltolke sine tørstsignaler for sult. Hvis du tænker over det, tror jeg, du ved, hvordan det er for dig. Hvis man ofte sent på dagen oplever, at man ikke har fået noget at drikke, skal man måske blive bedre til at drikke på faste tidspunkter," siger hun.
Du kan dog glemme tanken om at drikke på forhånd, hvis du for eksempel skal lave noget meget krævende. Kroppen kan nemlig ikke opbevare overskydende vand på den måde. Kulhydrater lagres dog i musklerne sammen med vand. Så når du fylder op med kulhydrater inden for eksempel et længere løb, kan man sige, at du også rehydrerer dig selv.
Individuelt væskebehov
Der er delte meninger om den generelle anbefaling om, hvor meget vand du egentlig har brug for pr. dag. Da behovet er meget individuelt, er det svært at give et præcist tal. Men man plejer at sige, at en voksen person har brug for omkring 1,5 liter vand og yderligere 0,5 liter med kosten om dagen.
"Det er et generelt tip, som kan være godt at tage udgangspunkt i - at en voksen skal bruge cirka 2 liter i alt på en dag. Hvor meget du får gennem din kost afhænger helt af, hvad du spiser. Spiser man for eksempel meget frugt og grønt, får man meget væske fra dem," siger Kristina Andersson.
