Efter nye medicinregler advares danskerne: Alvorlige konsekvenser kan følge

Sundhedspolitik har sjældent været mere omdiskuteret end netop nu.

For patienter, læger og organisationer vokser bekymringen i takt med, at nye beslutninger ændrer adgangen til medicin i Danmark.

Afvisninger af nye lægemidler og nye regler for privat import af medicin har sat gang i en debat, der samler kritik fra næsten hele sundhedssektoren.

På den ene side står Medicinrådets mange nej’er til ny sygehusmedicin.

På den anden side en ny bekendtgørelse, der siden årsskiftet har givet danskerne mulighed for selv at købe og indføre medicin fra lande uden for EU.

Tilsammen tegner de et billede, som flere fagfolk kalder alvorligt.

Patienterne betaler prisen

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen blev 86 procent af nye lægemidler afvist på Medicinrådets sidste møder i 2025.

I alt blev 12 ud af 14 lægemidler sagt nej til som standardbehandling.

Det betyder, at patienter i Danmark i stigende grad må undvære behandlinger, som allerede bruges i lande, vi normalt sammenligner os med.

“Det er ikke en positiv melding for patienterne at gå ind i det nye år med, og det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over”, siger Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lægemiddelindustriforeningen, ifølge TV 2.

Tallene står ikke alene. I løbet af 2025 blev i alt 38 nye lægemidler afvist.

Kritikken har blandt andet handlet om, at økonomi og usikker effekt vejer tungere end patienternes behov, selv når behandlingen allerede er godkendt i nabolande.

Ny lov skaber frygt for sikkerheden

Samtidig har en ny bekendtgørelse vakt opsigt.

Fra 1. januar har privatpersoner fået adgang til at købe og indføre medicin fra lande uden for EU.

Ifølge Ugeskrift for Læger er kritikken i høringssvarene massiv og næsten enstemmig.

Organisationer som Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Lægeforeningen advarer om øget risiko for fejlmedicinering, forfalsket medicin og alvorlige bivirkninger.

Kritikerne peger på, at beslutningen først og fremmest er drevet af besparelser, ikke patientsikkerhed.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke stiller sig undrende over processen bag beslutningen.

“Hvis man laver sådan en ændring for at spare 2,4 mio. kr., så tror jeg ikke rigtig, man har forstået, hvad det her kan betyde ude i sundhedsvæsenet”, siger Camilla Rathcke ifølge Ugeskrift for Læger.

Ifølge kritikerne risikerer besparelsen hurtigt at blive spist op af udgifter til behandling af patienter, der rammes af fejl eller farlig medicin.

Et samlet opgør

Når Medicinrådets afvisninger og den nye bekendtgørelse ses samlet, frygter mange, at Danmark bevæger sig væk fra sin tidligere rolle som foregangsland.

Hvor ny medicin og høj sikkerhed før var kendetegnende, taler flere nu om et system, hvor adgang og tryghed er under pres.

For patienterne er konsekvensen konkret. Færre behandlingsmuligheder, større usikkerhed og en voksende kløft mellem Danmark og resten af Europa.