Sponsoreret indhold
En hverdag med stomi
For mange mennesker virker tanken om et liv med stomi skræmmende. Hvad betyder det for det sociale liv? Kan du stadig være aktiv, dyrke sport og tage på rejser? Hvad med job og normale hverdagsaktiviteter? Det er helt naturligt med alle disse bekymringer og spørgsmål. Men faktum er, at langt de fleste med stomi lever et tilfredsstillende og aktivt liv.
En stomi er ofte vejen tilbage til friheden
Der er ingen tvivl om, at en anlæggelse af stomi er en stor omvæltning. Men det er vigtigt at forstå, at livet med stomi ikke nødvendigvis er et farvel til hverdagen, som du kender den. Faktisk kan en stomi ligefrem være en vej tilbage til livet. Ofte er stomi nemlig konsekvensen af alvorlig sygdom, der ikke kan håndteres på andre måder.
Der er flere årsager til, at man får stomi, hvoraf de hyppigste er:
- Tarmsygdomme som Morbus Chron eller Colitis Ulcerosa
- Kræft i endetarm eller tyktarm
- Medfødte misdannelser i tarmen.
Alle årsager har det til fælles, at helbredstilstanden og livskvaliteten er så påvirket, at en stomi er den bedste løsning. Alligevel kan det være svært for mange at acceptere og vænne sig til tanken om et liv med stomi. Det gælder både stomibrugeren selv, men også for de pårørende er det ofte en stor omvæltning.
Selvom det tager tid at vænne sig til, oplever de fleste, at en stomi giver en nyfundet frihed og lettelse i hverdagen. Efterhånden som man bliver fortrolig med sin stomi, vender langt størstedelen tilbage til deres normale hverdag, og alt hvad det indebærer af sociale aktiviteter og gøremål.
Du kan fortsat leve et aktivt liv med stomi
I den første tid efter anlæggelse af stomi er det naturligvis vigtigt med hvile, og at du lytter til din krop, og giver dig tid til at lære din stomi at kende. Men allerede i løbet af nogle måneder vil de fleste stomibrugere opleve, hvordan skift og pleje af stomien gradvist bliver lettere og mere gnidningsfrit.
Selvom det kan virke uoverskueligt i starten, er der i dag gode udsigter til at vende tilbage til både arbejde, fritidsaktiviteter og dine faste hverdagsrutiner. På den måde kan en stomi hjælpe dig tilbage til livet, som du kender det – og ofte endda med øget livskvalitet.
Få gode råd til livet med stomi hos Coloplast Care
Har du eller en af dine pårørende fået anlagt stomi, eller står du overfor en stomioperation? Så er det helt naturligt at sidde tilbage med en masse spørgsmål og bekymringer om, hvordan det vil påvirke din hverdag og nære relationer.
Coloplast Care er et ekstra støttetilbud, hvor du kan få gode råd, relevante informationer og inspiration til, hvordan du lever et godt og trygt liv med stomi. Du kan tilmelde dig månedlige e-mails eller løbende følge med i opdateringer på Coloplasts hjemmeside, når det passer dig.
De erfarne sygeplejersker hos Coloplast har tavshedspligt og kan give støtte og vejledning over telefonen, når du har behov for tryghed, hvor og når som helst.
Tilmeld dig Coloplast Care og få adgang til:
- rådgivning og hjælp til gode rutiner
- erfarne sygeplejersker, du kan ringe til
- magasin med artikler om livet med stomi
- inspirerende artikler og videoer
- stomitjek.