Et studie fra 2023 viser, at personer over 60 år har 27 procent højere risiko for at udvikle demens, hvis de mister blot 1 procent af denne dybe søvn hvert år.
Langsom bølgesøvn er den tredje fase i menneskets 90-minutters søvncyklus og varer omkring 20-40 minutter. Det er den mest restituerende fase, hvor hjernebølger og hjerterytme falder, og blodtrykket sænkes.
Denne dybe søvn styrker muskler, knogler og immunforsvar og forbereder hjernen på at optage ny information. Et andet nyere studie viser, at personer med Alzheimers-relaterede forandringer i hjernen klarede sig bedre i hukommelsestests, når de fik mere langsom bølgesøvn.
"Langsom bølgesøvn, eller dyb søvn, støtter den aldrende hjerne på mange måder. Vi ved, at søvn fremmer udrensning af affaldsstoffer i hjernen - herunder også proteiner, der ophobes ved Alzheimers sygdom," siger neurovidenskabsmand Matthew Pase fra Monash University i Australien ifølge ScienceAlert.
"Indtil nu har vi dog ikke vidst præcist, hvilken rolle langsom bølgesøvn spiller i udviklingen af demens. Vores resultater tyder på, at tab af langsom bølgesøvn kan være en risikofaktor, man kan påvirke."
Pase og kolleger fra Australien, Canada og USA undersøgte 346 deltagere fra Framingham Heart Study, som havde gennemført to søvnundersøgelser mellem henholdsvis 1995-1998 og 2001-2003, med gennemsnitligt fem års mellemrum.
Denne gruppe, som ikke havde nogen demensdiagnose i 2001-2003 og var over 60 år i 2020, gav forskerne mulighed for at analysere sammenhængen mellem ændringer i søvndata og udviklingen af demens, ved at sammenligne data fra de to søvnundersøgelser og følge deltagerne frem til 2018.
"Vi brugte disse data til at undersøge, hvordan langsom bølgesøvn ændrer sig med alderen, og om ændringer i procentdelen af denne søvn var forbundet med risiko for demens senere i livet - op til 17 år senere," forklarer Pase.
I løbet af de 17 års opfølgning blev der registreret 52 demenstilfælde blandt deltagerne. Forskerne analyserede også søvnregistreringerne for at finde en sammenhæng med disse tilfælde. Generelt fandt man, at niveauet af langsom bølgesøvn faldt fra 60-årsalderen, hvor det største fald kom mellem 75 og 80 år, hvorefter det stabiliserede sig.
Ved at sammenligne resultaterne fra deltagernes første og anden søvnundersøgelse opdagede forskerne, at for hvert procentpoint fald i langsom bølgesøvn pr. år steg risikoen for demens med 27 procent. Risikoen steg til 32 procent, når man så specifikt på Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige form for demens.
Framingham Heart Study måler løbende forskellige helbredsdata, herunder tab af hippocampus-volumen (et tidligt tegn på Alzheimers) og almindelige risikofaktorer for hjertekarsygdom.
Lavt niveau af langsom bølgesøvn var forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom, brug af medicin der påvirker søvnen og tilstedeværelsen af APOE ε4-genet, der er knyttet til Alzheimers.
"Vi fandt ud af, at en genetisk risikofaktor for Alzheimers sygdom - men ikke tab af hjernevolumen - var forbundet med hurtigere fald i langsom bølgesøvn," siger Pase.
Selvom der er tydelige sammenhænge, understreger forskerne, at denne type studie ikke kan bevise, at tab af langsom bølgesøvn forårsager demens. Det er også muligt, at de demensrelaterede hjerneforandringer fører til søvntab. Mere forskning er nødvendig for at afklare årsagssammenhængene.
Men indtil da kan vi med fordel prioritere at få nok søvn - ikke kun for hukommelsens skyld. Der findes også måder at øge chancerne for at få mere af denne vigtige dybe søvn.
