Finansloven: Så dyre bliver dine cigaretter

Sundhed
Foto: Shutterstock.com
Sent mandag aften blev der præsenteret en finanslov. En del af finansieringsplanen for finansloven var en prisstigning på cigaretter.

Lige nu læser andre også

Det var måske et af de punkter, som regeringen hurtigt kunne blive enige med sine støttepartier om. I hvert fald er der nu planer om, at en pakke cigaretter skal koste ca. 60 kroner i 2022. 

Allerede næste år skal prisen stige til 55 kroner. det fremgår af finansloven, der blev indgået på de sene aftenstimer mandag. 

Ifølge TV2 udtaler finansminister Nicolai Wammen (S), at "Prisen på cigaretter kommer til at stige. De sættes op til 55 kroner i første omgang, og så bliver det 60 kroner."

De Radikale havde ønsker om, at prisstigningen skulle have været mere markant. I løbet af valgkampen var der røster ude om, at partier ville have prisen presset op på 90 kroner per pakke. Ifølge De Radikales politiske leder, Morten Østergaard er 60 kroner per pakke det laveste beløb partiet kunne acceptere.

Allerede i valgkampen var priserne for cigaretter et varmt emne. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at prisen nu bliver sat op. Det eneste, der har været ukendt, var således den pris, som de pulsende danskere fremover skal betale for 20 pinde med tobak.

Der har i folketinget været bred enighed om at hæve priserne på cigaretter, så netop dette forslag møder ikke modstand ret mange steder på Christiansborg. Også hos Kræftens Bekæmpelse jubler man, ligesom man hos Lægeforeningen roser regeringen for tiltaget.

 

 

Anbefalet til dig