Første lovende lægemiddel mod coronavirus testes på danske patienter

27/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Fredag er lægemidlet ankommet til Danmark. Foto: Shutterstock
Patienter i hele Danmark bliver blandt de første, der skal teste et lovende lægemiddel, der potentielt kan bruges i kampen mod corona.

Mest læste i dag

På verdensplan skal medicinen afprøves på 440 patienter – heraf 200 i Europa og altså 12 i Danmark. Den første sending af medicinen ankom til Rigshospitalet i morges og første sending herfra sendes nu til den første patient på Aalborg Universitetshospitals Infektionsmedicinske Afdeling.

Der er tale om et samarbejde på tværs af hospitaler i landet, hvor Rigshospitalet er tovholder. Målet er at sikre lynhurtig forsøgsbehandling mod COVID-19. Det fortæller Aalborg Universitetshospital i en pressemeddelsle. 

Første lovende lægemiddel

Forskningsprojektet omhandler lægemidlet Remdesivir mod COVID-19, som er et af de lægemidler verdens forskere har størst forhåbning til kan hjælpe svært lungesyge patienter med COVID-19.

"Det er det første lovende lægemiddel, og vi håber meget på, at der kommer mere medicin til vores patienter i løbet af de kommende uger, som vi kan prøve af," siger ledende overlæge Henrik Nielsen. 

Et bredt udsnit af alle danske patienter indlagt med COVID-19 på de infektionsmedicinske afdelinger vil på sigt blive tilbudt at indgå i det randomiserede forsøg, og halvdelen vil efter lodtrækning modtage den aktive behandling. Den europæiske del af studiet ledes fra Rigshospitalet, men patienter fra 30 forskellige infektionsmedicinske afdelinger i Europa skal indgå.

I Danmark indgår – foruden Rigshospitalet - de infektionsmedicinske afdelinger i Aarhus, Aalborg, Odense, Nordsjælland, Hvidovre og Roskilde.

Middel mod ebola, SARS og MERS

Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at behandle andre alvorlige virusinfektioner, fx ebola eller de to tidligere coronavirusinfektioner SARS og MERS.  I flere tilfælde på verdensplan er smittede patienter med COVID-19 forsøgt behandlet med Remdesivir, men der mangler stadig data på, om præparatet faktisk kan hjælpe patienterne.

Præparatet kan forhindre, at de viruspartikler, der er trængt ind i forsøgsdyrenes celler, begynder at formere sig – og bremser på den måde infektionens spredning,

Det kliniske forsøg udføres i samarbejde med National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), NIH i USA.

 

Anbefalet til dig