Dyb søvn kan være nøglen til at forsinke langsomme forværringer af hjernens sundhed, som på sigt kan føre til Alzheimers sygdom, der er den mest almindelige form for demens.
I en undersøgelse fra 2023 af 62 ældre, kognitivt sunde voksne fandt forskere fra University of California Berkeley, Stanford University og UC Irvine i USA, at personer med hjernemæssige forandringer relateret til Alzheimers præsterede bedre i hukommelsestests, når de fik mere dyb søvn.
Dette gjaldt uanset uddannelsesniveau og fysisk aktivitet, hvilket er to faktorer, som sammen med sociale forbindelser også bidrager til kognitiv modstandskraft hos ældre.
De, der havde lignende Alzheimer-relaterede ændringer, men ikke fik nok dyb søvn, klarede sig dårligere i de samme tests. Sammenholdt med personer uden mange amyloid-beta-aflejringer i hjernen gjorde søvn dog kun en lille forskel.
Disse resultater, som blev offentliggjort i maj sidste år, antyder, at solid søvn kan understøtte hukommelsesfunktionen, som ellers bliver svækket i takt med, at demens får fat.
"Tænk på dyb søvn som en slags redningskrans, der holder hukommelsen oppe, i stedet for at lade den blive trukket ned af Alzheimers patologiske påvirkning. Det er særligt spændende, fordi vi kan gøre noget ved det. Der findes måder at forbedre søvn på - selv for ældre," sagde Matthew Walker, der er neuroforsker ved UC Berkeley.
Undersøgelsen bekræfter tidligere forskning, som har fundet en ophobning af amyloid-beta-proteiner i hjernen hos personer med forstyrret søvn. Dårlig søvn er dog både en risikofaktor for og et symptom på Alzheimers, hvilket gør det vanskeligt at skelne årsag og virkning.
Alligevel bruges niveauer af amyloid-beta ofte som markør for Alzheimers, da forskning antyder, at disse proteiner - sammen med tau-proteiner - kan begynde at blokere hjerneceller årtier før sygdommens symptomer viser sig.
Tidligere forskning fra Walkers gruppe fandt frem til, at høje niveauer af amyloid-beta i ældre voksnes hjerner kan forstyrre dyb søvn og forringe hukommelsen.
For at forstå, hvorfor nogle mennesker ser ud til at undgå denne forringelse trods høj amyloid-beta, overvågede Walker og hans kolleger deltagernes hjernebølger under søvn og testede deres hukommelse næste dag. Blandt dem med høje niveauer af amyloid-beta gjorde en god nattesøvn en betydelig forskel i den kognitive funktion.
Denne effekt sås kun, når forskerne specifikt fokuserede på langsom-bølge-søvn og ikke på andre søvnstadier.
Længerevarende studier af ældre voksne vil være nødvendige for at teste, om øget dyb søvn over årene kan bidrage til at bevare den kognitive funktion, selvom niveauerne af amyloid-beta stiger.
Forskningen understøtter idéen om, at søvn kan være en justerbar risikofaktor for Alzheimers, hvilket er en faktor, der potentielt kan forsinke molekylære ændringer ved at give hjernen tid til at rense affaldsstoffer, som hober sig op i løbet af dagen.
"Selvom molekylære ændringer peger mod en progression mod Alzheimers, antyder vores resultater, at livsstilsfaktorer, som dyb søvn, kan dæmpe disse effekter," forlarede Zsófia Zavecz, ledende forsker fra UC Berkeley, ifølge ScienceAlert.
