Foruroligende resultater: Sundhedsstyrelsen advarer danskerne

27/02/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Sundhedsvæsenet er bekymret for en stor befolkningsgruppe

Mest læste i dag

Tobak- og nikotinforbrug er fortsat et stort problem blandt den danske ungdom. 

Ikke alene er procentdelen af unge rygere ikke falder som håbet, men røgfrie nikotinprodukter er stadig voksende i popularitet, skriver B.T.

Og nu er resultaterne fra en ny undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen kommet ind:

12.9 procent af den danske ungdom i alderen mellem 15 og 29 år, benytter sig nemlig af røgfrie nikotinprodukter på daglig basis. 

Det er en væsentlig vækst fra året forinden, hvor procentdelen lå på 11.4.

Desuden viser resultaterne, at 17.3 procent af de unge der benytter sig af produkterne på daglig eller lejlighedsvis basis, er mænd. Blandt kvinder ligger procenten på ni.

Dataindsamlingen fandt sted fra september til november 2022, hvor 37.506 unge deltog i undersøgelsen.

Under kategorien “røgfrie nikotinprodukter” finder man blandt andet snus, nikotinposer og tyggetobak.

“Dels skal man som ung ikke være afhængig af nikotin, og det bliver man meget hurtigt af de her stoffer. Dels har det konsekvenser for udviklingen af hjernen og forskellige sygdomme, som man kan få af at bruge nikotin” lyder den bekymrede melding fra Niels Sandø, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Sandø skyldes stigningen delvist, at mange unge ikke er klar over, at nikotin er skadeligt, Samtidig kommer mange af produkterne med forskellige smagsvarianter, som kan lokke unge i gang med den usunde vane.

“Det ser ud til, at unge mænd er mere risikovillige og prøver flere ting af. Der er jo ingen, som tager en velovervejet beslutning om at blive afhængig (...) Der har vi som samfund et ansvar for, hvordan vi passer på og sørger for, at ikke alt for mange bliver afhængige af nikotin” uddyber enhedschefen.

Ydermere viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af de unge i aldersgruppen 15-17 år, selv køber produkterne i supermarkeder, kiosker og på tankstationer - til trods for at aldersgrænsen for tobakskøb er 18 år. Desuden er det forbudt at købe snus i Danmark.

“Det er et udtryk for, at den lovgivning, der er på området, ikke bliver overholdt, lyder det fra enhedschefen (...) Tilsyneladende tager man det ikke alvorligt i butikkerne, fordi de måske tror, at risikoen for at blive opdaget er lille, eller at konsekvenserne er for små” melder Sandø ud.

Anbefalet til dig