En nylig undersøgelse antyder, at misofoni er mere udbredt, end man tidligere har troet. Forskning fra Europa tyder endda på, at denne tilstand deler gener med angst, depression og PTSD.
Dirk Smit, psykiater ved Amsterdams Universitet, og hans kolleger analyserede genetiske data fra Psychiatric Genomics Consortium, UK Biobank og 23andMe-databaserne og fandt ud af, at personer, der selv identificerede sig som havende misofoni, var mere tilbøjelige til at have gener forbundet med psykiatriske lidelser samt tinnitus.
Patienter med tinnitus - en vedvarende, skinger ringen i ørerne - har også større sandsynlighed for at have psykiske symptomer på depression og angst.
"Der var også en overlapning med PTSD-genetik," sagde Smit til Eric W. Dolan fra PsyPost ifølge Science Alert.
"Det betyder, at gener, der giver en følsomhed over for PTSD, også øger sandsynligheden for misofoni. Det kunne pege på et fælles neurobiologisk system, der påvirker begge dele. Og det kunne antyde, at behandlingsteknikker, der bruges til PTSD, også kunne anvendes til misofoni."
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at misofoni og disse andre tilstande deler mekanismer, men snarere at nogle af de genetiske risikofaktorer kan være ens.
Tidligere forskning har vist, at personer, der oplever misofoni, er mere tilbøjelige til at internalisere deres stress. Smit og hans teams forskning støttede også denne påstand ved at vise stærke forbindelser med personlighedstræk som bekymring, skyld, ensomhed og neuroticisme.
Reaktioner på en udløsende lyd kan spænde fra irritation og vrede til stress, der forstyrrer hverdagen.
"Det er blevet argumenteret, at misofoni er baseret på følelser af skyld over den fremkaldte irritation og vrede snarere end på adfærdsmæssige udtryk for vrede, som forårsager stress," forklarer Smit og teamet.
Personer med autismespektrumforstyrrelse (ASD) var mindre tilbøjelige til at opleve misofoni. Dette var uventet, da personer med ASD normalt har en nedsat tolerance over for lyde.
"Vores resultater tyder på, at misofoni og ASD er relativt uafhængige lidelser med hensyn til genomisk variation," skriver forskerne i deres artikel.
"Det rejser muligheden for, at der eksisterer andre former for misofoni. En der hovedsageligt er drevet af betinget vrede eller anden negativ følelsesmæssighed over for specifikke triggerlyde modereret af personlighedstræk."
Smit og hans kolleger advarer om, at deres data for det meste er europæiske, så de samme forbindelser måske ikke viser sig i andre populationer. Desuden var misofoni i deres datasæt ikke medicinsk diagnosticeret, men selvrapporteret, hvilket også kan påvirke resultaterne.
Deres undersøgelse giver dog ledetråde til, hvor fremtidig forskning kunne fokusere på at finde den biologiske mekanisme bag misofoni.
