For at få mere energi bør du drikke kaffe på et bestemt tidspunkt af dagen. Der er mange, der tror, at det er en god idé at drikke kaffe lige efter at være vågnet. Hvis du også hidtil har troet dette, så har du taget fejl.
Faktisk er der et andet tidspunkt, der er bedre at drikke kaffe på, hvis du vil være sikker på at få det maksimale ud af den nærmest magiske drik.
Mugdha Pradhan, en ernæringsekspert, der er blevet citeret i den amerikanske udgave af Vogue, har delt sit bedste tip i denne forbindelse. Hun har forklaret, at din første kop kaffe ideelt set først bør drikkes 90 minutter efter, at du er vågnet.
Hvorfor? Ifølge eksperten 'indeholder kaffe koffein, som er et naturligt stimulerende middel', hvilket naturligvis er med til at gøre dig mere frisk. Faktum er dog, at det også har andre indvirkninger på kroppen.
Hvis du vil være sikker på at få det meste ud af din første kop kaffe, skal du forsøge at synkronisere den med kroppens naturlige kortisolrytme.
"Det betyder, at det kan øge stofskiftet ved at øge hjertefrekvensen og kroppens energiforbrug. Derfor virker det godt at drikke kaffe om morgenen - cirka 90 minutter efter, at du er vågnet, da det synkroniserer med kroppens naturlige kortisolrytme," siger hun ifølge Vogue.
Det er naturligvis også værd at nævne, at du skal være varsom med at drikke kaffe for sent på dagen. Hvis du gør det, kan det ende med at gå ud over din søvn, da du både kan få svært ved at falde i søvn og få nedsat din søvnkvalitet på denne måde.