Der er mange faktorer, herunder både en række arvelige og miljømæssige faktorer, der påvirker aldringshastigheden i kroppen. En ny undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Planet Today, peger dog på en faktor, de færreste tidligere har overvejet: vores blodtype.
Ifølge forskerne tyder data på, at personer med blodtype B har en langsommere aldringsproces. Deres cellereparation og vævsfornyelse sker hurtigere, hvilket forsinker kroppens nedbrydning. Det gælder desuden både indvendigt og udvendigt.
Forskerne understreger dog, at tre andre faktorer fortsat spiller en afgørende rolle i aldring: motion, kost og stresshåndtering.
En anden undersøgelse fra Japan, der er blevet offentliggjort i Experimental Gerontology, forbinder også blodtype B med en højere forventet levetid. Det skriver det græske medie Marie Claire.
Dog viser andre studier det modsatte. En undersøgelse i BMC Medicine forbinder blodtyperne A og B med en øget risiko for dødelighed forårsaget af hjerte-kar-sygdomme samt en højere risiko for mavekræft.
Konklusionen? Som det ofte sker i videnskabelige undersøgelser, er der behov for mere forskning for at be- eller afkræfte sammenhængene. Det betyder naturligvis, at der ikke er nogen garanti for, at personer med blodtype B lever længere.
Uanset blodtype har en anden undersøgelse fra Stanford University afsløret, at aldring accelererer i to bestemte perioder i livet: i midten af 40'erne og i begyndelsen af 60'erne.
De molekylære ændringer, der sker i disse faser, kan forklare de pludselige aldringstegn. Det omfatter naturligvis både rynker, løs hud, gråt hår, muskel- og ledsmerter samt øget følsomhed over for sygdomme.
"Undersøgelsen forklarer, hvorfor mange mennesker oplever aldringstegn så pludseligt," siger læge og tidligere FDA-direktør John White ifølge Marie Claire.
David Sinclair, molekylærgenetiker og professor ved Harvard, er dog villig til at gå endnu længere på dette punkt.
"Denne forskning udfordrer de nuværende aldringsmodeller, herunder teorien om epigenetik og de gradvise, lineære forandringer som eksempelvis den konstante stigning i blodsukkerniveauet," siger han.
Selvom resultaterne måske ikke gælder for alle, finder Sinclair dem bemærkelsesværdige, da de viser, at de biologiske ændringer i 40'erne og 60'erne er lige så betydningsfulde som dem, der sker i puberteten.
