Har været brugt i årevis: Nu bliver det forbudt i hele EU

19/01/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: Nyheder24.dk
Nu er det blevet tid til at finde andre alternativer.

Mest læste i dag

Farvestoffet titandioxid (E171) har i mange år været brugt til at farve kosttilskud og slik som f.eks. hvide lakridsprodukter og tyggegummi. På baggrund af et omfattende datamateriale har EU's risikovurderingsorgan, EFSA, vurderet, at titandioxid ikke er sikkert at anvende i fødevarer.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

EU-Kommissionen og medlemsstaterne har derfor vedtaget at forbyde stoffet i oktober 2021. I dag er forbuddet offentliggjort i EU-tidende, og det træder endeligt i kraft den 7. februar 2022.

Skal være helt slut til august 

Forbuddet betyder, at farvestoffet bliver fjernet fra EU's liste over tilladte fødevaretilsætningsstoffer. Titandioxid udgør ikke en akut risiko for forbrugerne.

I en overgangsperiode på seks måneder kan leverandører fortsat markedsføre og sælge titandioxid som tilsætningsstof til fødevarer, ligesom fødevareproducenter kan producere og sælge fødevarer med indhold af titandioxid. Overgangsperioden skal give virksomhederne mulighed for at finde alternativer til stoffet. Når overgangsperioden udløber 6. august 2022, må titandioxid ikke længere bruges i fødevareproduktion. Dog må lovligt producererede fødevarer med titandioxid markedsføres og sælges, indtil fødevarernes holdbarhed udløber.

I Danmark er fødevarevirksomhederne godt i gang med at udfase brugen af stoffet og finde alternativer.

Anbefalet til dig