Gurkemeje, der kommer fra roden af Curcuma longa-planten, har i århundreder været brugt i traditionel kinesisk og ayurvedisk medicin.
Den aktive ingrediens, curcumin, har kraftige antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, der kan bidrage til behandling af flere helbredstilstande. Det omfatter ifølge mediet Health.com de følgende ti tilstande:
Gigt (Ledproblemer): Curcumin kan reducere inflammation og lindre smerter ved gigt, herunder slidgigt og reumatoid arthritis. Studier viser, at gurkemeje kan være lige så effektiv som visse NSAID-præparater med færre bivirkninger.
Hjertesygdomme: Curcumin kan forbedre blodkarfunktionen og reducere risikoen for hjerteanfald. Det hjælper med at sænke LDL-kolesterol og beskytter mod åreforkalkning.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD): Tilstande som Crohns sygdom og ulcerøs colitis kan lindres med curcumin, som reducerer tarmbetændelse og forebygger opblusninger.
Neurodegenerative sygdomme: Curcumin kan beskytte hjerneceller og potentielt bremse kognitiv tilbagegang ved sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Det kan også forbedre humør og hukommelse.
Depression: Curcumin kan øge niveauet af BDNF, der er en proteinforbindelse, der støtter hjernecellernes funktion. Studier viser, at curcumin kan forbedre symptomer på klinisk depression.
Allergier: Gurkemeje er også i stand til at reducere kroppens overreaktion på allergener ved at hæmme frigivelsen af histamin og dæmpe betændelse i luftvejene.
Hudsygdomme: Tilstande som eksem og psoriasis kan lindres med curcumin, der reducerer inflammation og fremmer heling. Det kan bruges som kosttilskud eller i topiske cremer.
Kræft: Curcumin kan potentielt hæmme væksten af kræftceller og gøre visse kræftbehandlinger mere effektive. Det kan også lindre bivirkninger som kvalme og vægttab, lyder det også fra mediet Health.com.
Type 2-diabetes: Curcumin kan forbedre kroppens evne til at optage og regulere blodsukker, reducere inflammation og beskytte bugspytkirtlen.
Lungesygdomme: Tilstande som astma og KOL kan lindres med curcumin, der reducerer luftvejsbetændelse og beskytter lungevævet mod skader.
Selvom gurkemeje ikke bør erstatte andre behandlinger via læge eller sundhedsvæsen, kan det være et effektivt supplement til at understøtte helbred og lindre symptomer på mange kroniske tilstande. Det er dog en god idé at tale med din egen læge, før du begynder at tage et sådant tilskud.