Vi kender alle den ene person, der drikker mælk til hvert måltid. Måske er du den person? Hvert glas mælk har en historie, som normalt starter med en ko. Men til allersidst i den historie finder du kun én konklusion: Du skal ikke drikke mælk.
At drikke komælk forårsager en række negative sundhedsrisici og miljømæssige konsekvenser med få, hvis nogen, uerstattelige fordele. Det skriver Dailycampus.
Det er ikke meningen, at mennesker skal drikke andre dyrs mælk, især efter amningsalderen. Den menneskelige krop begynder typisk at miste sin evne til at fordøje laktose efter barndommen i en proces kendt som laktosemalabsorption.
Dette skyldes nedsat tilgængelighed af enzymet laktase, der gør det muligt for din tyndtarm at nedbryde laktose. Faktisk vurderer forskere, at omkring 68% af verdens befolkning oplever denne malabsorption, hvilket ofte fører til en vis grad af laktoseintolerance.
Undersøgelser har vist, at mælk er forbundet med en række andre kræftformer og sygdomme, såsom bryst-, æggestok- og prostatacancer. Mættet fedt i mælk og andre mejeriprodukter er også den største kilde til mættet fedt i USA, som bidrager til hjertesygdomme, type 2-diabetes og Alzheimers sygdom.
Mange mennesker bekymrer sig også om sundhedsvirkningerne af hormoner i deres mælk. Der er en række undersøgelser om dette emne, men steroidhormoner udgør de mest "dybe biologiske virkninger" (Malekinejad, H., og Rezabakhsh, A., 2015).
Mælk kan ikke produceres uden hormoner. Dette er den biologiske virkelighed for mennesker, geder og ethvert andet diegivende dyr.
Graviditetslignende hormoner, som østrogen, skal være til stede, for at et pattedyr kan producere mælk.
Køer er ikke mælkemaskiner, de kan ikke konstant skabe mælk uden nogen form for stimulering. De skal enten imprægneres, normalt via kunstig befrugtning, eller have hormoner.
Desuden skal køer udholde de trange, ofte smertefulde forhold på malkekvægsbedrifter. Ifølge en USDA-undersøgelse fra 2014 holdes 20% af de amerikanske malkekvæg i "freestalls uden udendørs adgang." Køer må ofte udholde den mentale stress i forbindelse med transport, dårlige livskvaliteter og tidlig adskillelse fra sine mødre.
Den gode nyhed er, at der er masser af erstatninger. Havremælk og sojamælk er fremragende erstatninger. Ikke-mejerimarkedet fortsætter med at udvikle sig, med sojabaserede oste og veganske is på hylderne. Selvom alternativerne har deres egne fejl, opvejer deres fordele de negative aspekter - i modsætning til komælk.
