Husk det nu: Julefester øger risikoen

Af: Alberte B. C.

|

26/11/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sådan beskytter du dig selv

Lige nu læser andre også

Julen er ikke kun hjerternes, men også festernes tid, og for mange unge betyder det nye bekendtskaber – og nogle gange sex uden beskyttelse. 

Det kan få konsekvenser, viser data fra rådgivningsportalen Sexlinien, hvor spørgsmål om sexsygdomme topper i januar. 

Særligt klamydia er et hyppigt emne, hvilket har fået Sex & Samfund til at lancere en humoristisk julekampagne, der sætter fokus på sikker sex.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra VIA Ritzau

”Juletiden er fuld af sjove og dejlige fester, som for nogle ender med sex uden kondom med nye partnere. Selvom, at ingen har en sexsygdom som nytårsønske, henvender flest unge sig til Sexlinien med spørgsmål om netop dette i januar måned. Derfor har vi i Sex & Samfund et juleønske om, at flere unge beskytter sig med kondom – den eneste præventionsform, der både beskytter mod graviditet og sexsygdomme,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

Ifølge en undersøgelse fra RFSU opfatter unge det positivt, når en sexpartner foreslår kondom – det signalerer ansvar og hensyn. 

På trods af det finder mange det stadig akavet at tage snakken, selvom det kan gøre en stor forskel.

Julekampagne med humor og præmier

For at nå de unge dér, hvor de er, har Sex & Samfund lanceret kampagnen Hårde pakker – en indpakningsguide til årets vigtigste julegave

Kampagnen kombinerer humor og sundhedsinformation og tilbyder muligheden for at vinde et års forbrug af kondomer.

Kampagnen bliver delt på sociale medier og vist på skærme på ungdomsuddannelser landet over. 

”Hvis vi skal nå bredt ud med budskabet om sikker sex, skal vi nå de unge, der hvor de er. Med vores julekampagne om kondombrug forsøger vi at sende vigtig sundhedsinformation ud til en målgruppe af unge, som måske ikke selv opsøger den,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund.

Om Sexlinien

Sexlinien rådgiver tusindvis af unge hvert år og er Danmarks største platform for spørgsmål om krop og sex. 

I 2023 blev klamydia det mest søgte ord på platformen, hvilket understreger behovet for oplysning om sikker sex og kondomer.

Anbefalet til dig