En god tommelfingerreglen, som mange går ud fra, siger, at du for hver kilometer, du går eller løber, forbrænder det antal kalorier, der svarer til din kropsvægt. Så hvis du vejer 55 kilo, så forbrænder du altså 55 kalorier per kilometer.
Dog kan man ikke helt regne med denne regel, for tempoet har også noget at sige. For hvis du løber, vil turen tage kortere tid, end hvis du går, men samtidig, så du vil få en bedre kondition og få en højere efterforbrænding. Så derfor er der fordele ved begge. Det skriver ALT for damerne.
Svømning eller løb?
Mange er også begyndt at svømme fordi det skulle forbrænde godt, og der skulle ryge mange kalorier, fordi man bruger hele kroppen, men som udgangspunkt er der ingen forskel på kalorieforbrændingen mellem løb og svømning.
Det er igen din puls, der afgør, hvor meget du forbrænder under træningen, og den kan komme lige højt op ved begge ting.
Svømning har dog et minus, da det er en langt sværere teknisk motionsform, og det kan betyde, at du ikke lige så let kan få pulsen så højt op som ved løb.
Til gengæld har svømning har den fordel, at det er skånsomt for dine led, men det er ikke lige så godt for din knoglestyrke som løb.
Løb er nemmere at gå til, fordi du bare skal have skoene på. Her kræver svømning lidt mere af dig. Så det kan være nemmere at vælge løb, man skal dog vælge man bedst kan lide, så er der større chance for, at det bliver til noget.
Sådan forbrænder du flest kalorier på kortest tid
Det er klart, at jo højere intensiteten er, desto flere kalorier forbrænder du per sekund. Så derfor hvis man kun kigger på tiden skal det være så intenst som muligt, men man skal selvfølgelig også overveje, hvor længe man kan holde, for hvis man kun kan klare 10-15 minutter, så er det måske bedre med en lavere intensitet, og så at man kan træne mere.
Man skal også huske opvarmning. Den springer mange nok over, men jo højere intensitet du træner med, desto vigtigere er opvarmningen, da man ellers kan få slemme og varige skader.