Kæmpe stigning: 823 nye smittede

17/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Antallet af smittede vokser igen.

Mest læste i dag

Stigningen i antallet af coronasmittede fortsætter torsdag. Det viser de nye tal fra Statens Serum Institut, som er blevt offentliggjort torsdag først på eftermiddagen. 823 er i løbet af de seneste dage blevet testet positive for coronavirus i Danmark, ifølge instiuttet. Det seneste døgn er tallet 453. 

Der er ligeledes sket en stigning i antallet af indlagte. 9 nye er blevet indlagt på landets hospitaler. Det betyder, at i alt 60 personer lige nu er indlagt med coronavirus. 

LÆS OGSÅ: DISSE LANDE 'LUKKES' FOR DANSKERE

Der udkom ikke nye coronatal onsdag. Det skyldes en teknisk fejl, der bl.a. også bevirkede, at 49 danskere fejlagtigt fik besked om, at de var smittet med coronavirus. Dette var ikke sandt. Fejlen gjorde dog, at Statens Serum Institut valgte ikke at offentliggøre de daglige coronatal onsdag i denne uge. 

Politiet opretter nu endnu flere hotspots

For at forhindre at smitten spreder sig i nattelivet, hvor mange forsamles, opretter Østjyllands Politi nu hotspots i bymidten i Randers og Aarhus.

Det betyder, at politiet har ekstra tilsyn med områderne og hurtigt vil kunne udstede forbud om at opholde sig på stedet, hvis for mange mennesker samles. Baggrunden er, at antallet af coronasmittede er blusset op på landsplan.   

”Vi vil gøre, alt vi kan fra politiets side for, at antallet af smittede ikke stiger voldsomt igen i Østjylland, og derfor holder vi ekstra godt øje med nattelivet, hvor vi ved, at mange samles. Vi er bekymrede for, at folk glemmer retningslinjer og den sunde fornuft, når stemningen er høj, og der er alkohol i blodet. Derfor vil vi den kommende tid have ekstra patruljer ude foran restaurationerne i Randers og Aarhus, ” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen. 

Hotspotsene indføres med virkning fra torsdag kl. 17.00, og Østjyllands Politi er i samarbejde med Aarhus Kommune og Randers Kommune i gang med at sætte skilte op, der advarer om, at politiet kan indføre opholdsforbud på stedet. Forbuddet indføres i områderne Omkring Storegade i Randers og i Aarhus omkring Åboulevarden, Store- og Lilletorv, Pustervig og Skolegade.

 

 

Anbefalet til dig