Sjællandske Medier bringer torsdag et debatindlæg fra den pensionerede hjerne- og lægemiddelforsker Eddi Meier.
Debatindlægget drejer sig om den megen omdiskuterede hydroklorokin, der har været heftigt debatteret på det seneste. Nogen mener, at hydroxyklorokin kan bruges til behandling af coronavirus. Andre mener derimod, at den behandling ikke vil fungere.
"Første gang, offentligheden fik kendskab til en mulig medicinsk behandling af COVID-19, var, da Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen, d. 1. marts udstedte en bandbulle mod en praktiserende læge (Norup and Jørgensen, 1. marts 2020), der havde gjort opmærksom på, at internationale studier i høj grad sandsynliggjorde, at klorokinpræparater kunne bruges til behandling af COVID-19 patienter," skriver Meier.
De første skriverier om klorokin begyndte at florere i februar, hvor rapporter kom ud fra Kina om, at klorokiner kunne bruges til at behandle de coronasmittede. Meier kritiserer i sit læserbrev, at man fra den danske Sundhedsstyrelses side ikke begyndte at bruge klorokin, selvom der 1. marts foregik 23 kliniske forsøg med klorokin.
Flere lande afprøvede klorokin
I Australien og Frankrig besluttede myndighederne sig for at afprøve behandlingen med hydroxyklorokin baseret på rapporterne fra Kina.
"Mandag d. 16. marts fortalte Paterson, en førende australske forsker i infektionssygdomme og mikrobiologi, i et interview, at det var rigtig nok, at klorokin havde en behandlingsmæssig fordelagtig virkning på COVID-19 sygdomsforløbet," skriver Eddi Meier.
"Her 3 uger efter nyhederne fra Australien kan man ikke lade være med at bemærke, at antallet af COVID-19 relaterede dødsfald pr mill. indbyggere er nede på 0,7 i Australien, mens den er 15,6 i Danmark og helt oppe på 768 i San Marino (msn-nyheder, 1. april 2020). Man kunne derfor godt få den tanke, at den hurtige implementering i Australien af klorokin til behandling af COVID-19 patienter allerede er begyndt at vise sit værd," fortæller Eddi Meier i læserbrevet.
Sådan bør vi gøre
Den pensionerede hjerne- og lægemiddelforsker kommer desuden med en række konkrete råd til, hvordan han mener, at Danmark bør begynde at arbejde med hydroxyklorokin i behandlingen af COVID-19.
"Mulighederne for anvendelsen af hydroxyklorokin i kombination med azithromycin bør afklares meget hurtigt ved nogle mindre kliniske multicenterstudier. På den måde kan man hurtigt få afklaret, om behandlingen har den ønskede virkning eller ej. Hvis det virker, kan man komme i gang med at behandle COVID-19 patienterne, og parallelt hermed udbygge den kliniske dokumentation. Det tog kun det franske forskningsteam 4 uger fra den etiske godkendelse af det kliniske studie til, de offentliggjorde resultatet," skriver Meyer - inden han fortsætter:
"Det ville også være en god ide at lave en bred undersøgelse af den formodede forbyggende virkning af klorokinbehandling, i første omgang på sundhedspersonale i frontlinjen og gerne som et lodtrækningsforsøg. Hvis det viser sig at kunne forebygge smitten med SARS-CoV-2, vil det være en fantastisk gevinst for samfundet. Vi kan få stoppet smittespredningen, hurtigere vende tilbage til en mere normal tilværelse samt aflyse anden og tredje epidemibølge, mens Kåre Mølbaks våde drøm om flokimmunitet må nok opgives."
