Offentlige toiletter er ofte kendt for at være ret klamme, og mange af os undgår dem så vidt som muligt. Men hvad gør man, når man ikke har noget valg? De fleste kvinder ville nok sætte sig på hug for at undgå sædet, men nu advarer en læge mod netop dette.
Det er nemlig ikke kun usundt for dig, men det gør det også værre for alle andre, der bruger toilettet efter dig.
Dr. Poonam Desai har delt en video på sin Instagram-profil, der hedder @doctoranddancer, hvor hun opfordrer folk til at stoppe med at sidde på hug over toiletsædet. Ifølge hende resulterer denne stilling i større spredning af bakterier på sædet, hvilket gør toilettet mere ulækkert for alle andre, skriver Mirror.
"Mange mennesker har en tendens til at svæve eller endda sidde på toppen af toilettet, hvilket resulterer i stænk af urin og afføring på toiletsædet," udtaler hun.
Men det er ikke kun andres oplevelse, du ødelægger ved at sidde på hug - du kan også skade dine egne bækkenmuskler i processen.
"Det er ikke særlig sandsynligt, at du får en sygdom ved at sidde direkte på toilettet, men det er ret klamt at sidde i andres afføring eller urin. Personligt plejer jeg at tørre toilettet af, lægge en toiletsædeovertræk ned og derefter sætte mig på toilettet. Det skyldes, at hvis du sidder på hug over toiletsædet, kan du faktisk ende med at belaste dine bækkenmuskler og ikke få tømt din blære ordentligt," tilføjer hun.
Hun opfordrer folk til at bruge engang toiletsæde-papir, som blandt andet kan købes på Amazon til £8, hvilket svarer til 70 danske kroner, for en pakke med 60 styk.
I kommentarfeltet til opslaget er der overvejende enighed i Dr. Desais råd.
En person skrev, at hun/han altid sørger for at have noget papir med sig.
"Ja. Sæt dig ned, især hvis du har bækkenbundsproblemer. Mænd inkluderet," skrev en anden.
Nogle påpegede også, at de "ikke kan bruge offentlige toiletter" på grund af, hvor "ulækre og klamme" de kan være.