Millioner har disse vaner i weekenden: Nu viser det sig, at de er forbundet med frygtet lidelse

At sove længe, være sent oppe og drikke alkohol i weekenden kan gøre en farlig søvnlidelse værre, har en gruppe forskere opdaget.

Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, der medfører gentagne pauser i vejrtrækningen under søvn samt kraftig snorken. Det forekommer i Danmark hos 10-20% af mænd og 5-9% af kvinder, lyder det fra Ugeskrift for Læger.

Forskere har nu skabt begrebet ‘social søvnapnø’ for at beskrive en stigning i problemets alvorlighed i weekenden, hvilket er forbundet med livsstilsændringer som alkoholforbrug, rygning og uregelmæssige søvnmønstre.

Fænomenet blev identificeret af et internationalt hold ledet af Flinders University i Australien, som analyserede søvndata fra mere end 70.000 mennesker verden over. Det skriver Daily Mail.

Ved hjælp af en klinisk valideret søvnmåler under madrassen fandt de ud af, at deltagerne var 18 procent mere tilbøjelige til at have moderat til svær søvnapnø om lørdagen end om onsdagen.

Tilstanden opstår, når luftvejene gentagne gange klapper sammen under søvnen, hvilket fører til vejrtrækningspauser, fald i blodets iltniveau, afbrudt hvile og søvnighed i dagtimerne.

Uden behandling øges risikoen for hjertesygdom, type 2-diabetes, depression, demens og ulykker på grund af dårlig søvn og efterfølgende træthed.

Forskning præsenteret i år ved konferencen fra American Society of Clinical Oncology i Chicago viste også, at søvnapnø markant øger risikoen for dødelig lungekræft.

“Søvnapnø er allerede et stort folkesundhedsproblem, men vores resultater tyder på, at den reelle indvirkning kan være undervurderet,” sagde hovedforfatter Dr. Lucia Pinilla fra Adelaide Institute for Sleep Health ved Flinders.

“De fleste kliniske tests udføres på en hverdag, hvilket overser den weekend-effekt, vi nu kalder social søvnapnø.”

Risikoen i weekenden var særligt høj hos mænd (21 procents stigning mod 9 procent hos kvinder) og hos personer under 60 år (24 procent mod 7 procent hos over 60).

At sove længere end 45 minutter ekstra i weekenden øgede sandsynligheden for værre søvnapnø med 47 procent, og at forskyde søvnrutinen med mere end en time – kaldet social jetlag – øgede den med 38 procent.

“Vi ved endnu ikke præcist hvorfor, men alkoholforbrug, lettere søvn og mindre konsekvent brug af OSA-behandling spiller sandsynligvis en rolle,” sagde professor Danny Eckert, direktør for FHMRI Sleep Health og seniorforfatter.

Han anbefaler at fastholde en regelmæssig søvnrutine, bruge enhver ordineret behandling hver nat – også i weekenden – samt at sigte efter de anbefalede syv til ni timers søvn.

Effekten i weekenden dukkede op sammen med beviser fra et andet relateret studie, som viste, at alvorligheden også varierer efter årstid. Udgivet i Communications Medicine, fulgte forskningen – ledet af Dr. Bastien Lechat fra Flinders – de samme data over 3,5 år på tværs af 23 lande.

Studiet fandt, at apnø-hypopnø-indekset (AHI) – målingen af antallet af vejrtrækningsafbrydelser pr. time – var op til 19 procent højere om sommeren og vinteren end i forår og efterår på den nordlige halvkugle, og 10 til 15 procent højere om sommeren sammenlignet med forår på den sydlige halvkugle.

Højere temperaturer var desuden forbundet med værre søvnapnø, da nætter på gennemsnitligt 18 °C gav en 6,4 procent højere AHI end køligere nætter på 6 °C.

Forskerne mener, at flere faktorer kan bidrage til disse udsving. Varmt vejr kan reducere søvnens varighed og kvalitet, hvilket fører til lettere søvn, som er forbundet med hyppigere apnø-episoder.

Om vinteren har folk en tendens til at sove længere – især tidligt om morgenen – hvilket øger tiden i REM-søvn. Det er den fase, der forekommer før og efter dyb søvn, og det er her, hvor apnø typisk er værst.

At sove mere end to timer længere end normalt var forbundet med en 5,8 procents stigning i AHI, mens kortere søvn end gennemsnittet også medførte en lille stigning.

Adfærdsændringer kan også spille ind, da anden forskning har vist, at alkoholforbrug, vægtøgning, lavere fysisk aktivitet og luftvejssygdomme alle varierer med årstiderne.

Resultaterne fra begge studier rejser spørgsmål om, hvordan tilstanden diagnosticeres og behandles. De fleste patienter får deres tilstand vurderet gennem en søvnundersøgelse over én nat, ofte på en hverdag.

Dette risikerer ifølge forskerne at overse vigtig variation og undervurdere alvoren hos nogle patienter.

“En sæsonmæssig effekt, der står for omkring 20 procent af variationen i AHI, er betydningsfuld. Nogle forsøg [med OSA-behandlinger] viser kun beskedne reduktioner i alvor på 10 til 20 procent,” konkluderede Dr. Lechat i sin artikel.

Hvis diagnosticeringen sker i en periode med lav alvor, kan det ifølge ham påvirke behandlingsbeslutninger.

Studierne antyder desuden, at den mangeårige praksis med at lade patienter springe kontinuerlig positiv luftvejstryk (CPAP) behandling over i weekender, bør revurderes.

Behandlingen indebærer at bære en maske forbundet til en lille maskine, der leverer en jævn luftstrøm for at holde luftvejene åbne under søvn – og at springe den over kan forværre symptomerne i weekenden.

For de personer, der er bekymrede for at have søvnapnø, inkluderer almindelige advarselstegn høj snorken, kvælnings- eller gispelyde under søvn, uopfriskende hvile og overdreven træthed i dagtimerne.

Læger kan henvise patienter til diagnostiske tests, som kan omfatte polysomnografi på klinik eller hjemmemonitorering.

Selvom de observerede udsving måske ikke er dramatiske for den enkelte, understreger forfatterne, at de på befolkningsniveau kan have væsentlige konsekvenser for sundhed og sikkerhed.

Selv små stigninger i alvor kan øge risikoen for hjerte-kar-problemer, psykiske udfordringer og ulykker – især for personer, der kører bil eller arbejder med maskiner.