Der er kommet en ny og temmelig opsigtsvækkende drejning på fortællingen om det populære slankemiddel Ozempic.
En række mandlige brugere af medicinen hævder nemlig, at deres penis er blevet større efter længere tids brug.
På internetfora som Reddit deler flere mænd deres oplevelser, og tonen er både overrasket og begejstret.
New York Post oplyser, at en anonym bl.a. skriver:
"Jeg målte mig dernede for nylig og opdagede, at jeg havde fået cirka 2,5 centimeter mere."
En anden svarer:
"Jeg fik 3,8 centimeter i længden. Ikke for sjov. Ligesom dig vidste jeg selvfølgelig, hvor lang jeg var, før jeg blev meget tyk. Så efter omkring syv måneder på Tirzepatid fik jeg 3,8 centimeter mere. Det er bestemt ikke kun på grund af vægttabet."
Flere beskriver lignende ændringer og kobler det sammen med forbedret blodcirkulation og mindre fedt omkring kønsområdet.
Men ikke alle er overbeviste.
En skeptiker påpeger, at ændringerne måske skyldes forskellige ydre forhold:
"Ozempic forstørrer ikke penis, men en erigeret penis kan ændre størrelse betydeligt afhængig af tidspunkt på dagen, temperatur og andre faktorer end seksuel ophidselse. Så det er nok bare det."
Fænomenet – døbt “Ozempic penis” – føjer sig til rækken af bemærkelsesværdige bivirkninger, brugere af vægttabsmedicinen har rapporteret.
En anden er “Ozempic-mund”, hvor huden omkring læber og kæbe bliver slap og rynket.
Nogle opsøger nu kosmetiske klinikker for at få fylde og kontur tilbage i ansigtet.
Ozempic blev bredt tilgængelig i USA i 2024 og fortsætter med at overraske – både fysisk og psykologisk – på måder ingen helt havde forudset.