Alberte Clausen
Denne opdagelse kan åbne nye veje til fremtidige behandlinger.
Bag de hvide laboratorievægge i Aarhus er et vigtigt spor blevet fundet i kampen mod en af de mest frygtede sygdomme i vores tid.
Forskere på Aarhus Universitet har identificeret en defekt i cellernes kommunikationssystem, som kan være med til at forklare, hvorfor Alzheimers udvikler sig.
Og netop den opdagelse kan åbne nye veje til fremtidige behandlinger.
Exosomer under lup
Det handler om exosomer – mikroskopiske partikler, der bruges, når celler kommunikerer med hinanden.
De er så små, at millioner af dem kan ligge på spidsen af et riskorn, men deres rolle i hjernens sundhed kan vise sig at være afgørende.
Adjunkt Kristian Juul-Madsen fra Institut for Biomedicin har sammen med sine kolleger vist, at når proteinet SORLA muterer, producerer cellerne færre og dårligere exosomer.
“Vi fandt, at cellerne med denne mutation producerede 30 pct. færre exosomer, og dem som blev produceret, var markant dårligere til at stimulere vækst og modning af de omkringliggende celler – faktisk helt op til 50 pct. dårligere end i de celler, hvor SORLA-proteinet ikke er muteret.”
Mulig nøgle til behandling
Opdagelsen er vigtig, fordi mutationer i SORLA allerede er kendt som en risikofaktor for Alzheimers.
Nu er der påvist en direkte sammenhæng mellem mutationerne og en svækkelse af cellernes kommunikation.
Kristian Juul-Madsen ser store perspektiver:
“Perspektivet er meget klart. Vi har nu mulighed for at undersøge nye behandlingsformer for Alzheimers, enten ved at stimulere funktionen af SORLA, så cellerne producerer flere og bedre exosomer. Eller ved at ramme andre kendte receptorer, som kan øge produktionen af exosomer.”
Et skridt i den lange kamp
Omkring 55.000 danskere lever i dag med Alzheimers, og på verdensplan tælles millioner.
Der findes stadig ingen behandling, der kan bremse sygdommen, og derfor vækker ethvert gennembrud stor opmærksomhed.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia og er blevet til i samarbejde med forskere fra Berlin.
Projektet er støttet af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Vejen fra laboratoriet til en konkret behandling er stadig lang, men opdagelsen giver nyt håb – ikke bare for forskere, men også for patienter og pårørende, der hver dag lever med sygdommens tunge konsekvenser.
