Nu opdager forskere noget nyt
Ozempic og Wegovy er blevet kendt verden over som medicin mod type 2-diabetes og overvægt.
Men forskere undersøger nu, om de populære lægemidler også kan få en helt ny rolle i behandlingen af en sygdom, som millioner lever med hver dag.
Tidlige forskningsresultater peger nemlig på, at den såkaldte GLP-1-medicin muligvis kan mindske symptomerne hos personer med migræne.
Selvom resultaterne ser lovende ud, understreger eksperter, at der endnu ikke er tilstrækkelig dokumentation til at bruge medicinen som behandling mod migræne.
Det skriver VeryWell Health.
Færre indlæggelser blandt patienter
Et nyt studie, som blev præsenteret på American Academy of Neurologys årsmøde, omfattede mere end 20.000 voksne med migræne.
Forskerne sammenlignede patienter, der fik forskellige GLP-1-lægemidler som semaglutid, liraglutid, dulaglutid og exenatid, med patienter, der blev behandlet med migrænemedicinen topiramat.
Resultaterne viste, at personer i GLP-1-gruppen havde 10 procent lavere risiko for at besøge en akutmodtagelse og 14 procent lavere risiko for at blive indlagt på hospital.
Forskerne understreger dog, at studiet kun viser en sammenhæng og ikke beviser, at medicinen direkte forebygger migræneanfald.
Forskerne maner til forsigtighed
Tidligere mindre studier har også peget på, at GLP-1-medicin kan reducere hovedpine og trykket omkring hjernen hos nogle patienter.
Interessant nok blev forbedringerne i flere tilfælde registreret, allerede inden deltagerne havde opnået et større vægttab.
Det får forskerne til at undersøge, om medicinen også dæmper inflammation eller påvirker mekanismer i hjernen, som spiller en rolle ved migræne.
Selvom resultaterne skaber optimisme, advarer eksperter mod at tage medicinen mod migræne, før der foreligger større og mere grundige undersøgelser.
Der er endnu ingen GLP-1-lægemidler, som er godkendt til behandling af migræne, og der mangler fortsat flere store, placebokontrollerede forsøg, før myndighederne kan tage stilling til en eventuel godkendelse.
Indtil videre ser forskerne derfor de nye resultater som et lovende skridt på vejen mod en mulig fremtidig behandlingsmulighed snarere end en ny standardbehandling.