Vaccinationerne mod Covid-19 er i fuld gang - og mange danskere er allerede færdig vaccineret.
Men nu kan nogle alligevel forberede sig på, at de skal have endnu et stik for at blive beskyttet mod coronavirus.
Det skriver Jyllands-Posten.
Det er dog langt fra alle, der skal vaccineres igen. Der er tale om de danskere, der eksempelvis er i kemobehandling, er organtransplanterede og personer med immunsygdomme - alllesammen personer der har et meget svækket immunforsvar.
"Vi forventer at revaccinere dem, der har meget svækkede immunforsvar f.eks. patienter i aktiv kemobehandling, organtransplanterede og personer med svære immunsygdomme. Vi forventer at have mere præcise retningslinjer i næste uge, og så begynder vi med den gruppe," lyder det fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst til avisen.
Vil vurdere om flere skal have tredje stik
På nuværende tidspunkt har over 4,3 millioner danskere modtaget deres første vaccine, mens næsten 4 millioner er færdigvaccinerede.
Er man blandt dem som bliver tilbudt et tredje stik, så kan du modtage det allerede fra den 20. september. Det kræver dog, at det er mere end otte måneder siden, at du blev færdigvaccineret.
"Booster-stikket" som det tredje stik også kaldes, skal hjælpe på, at effekten af vaccinen ikke aftager.
Sundhedsstyrelsen fortæller, at de vil holde øje med internationale data, for at vurdere hvorvidt at resten af den danske befolkning også skal tilbydes et tredje stik.