Ny viden begejstrer: Dette kan fjerne Corona fra dit blod

25/06/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Genrefoto - shutterstock.com
Svenske forskere har lavet et forsøg, som viser gode resultater og giver nyt håb - nu er der en metode, som kan fjerne Corona-virus fra dit blod på én dag.

Mest læste i dag

Det viser sig at ved at tappe blod fra tidligere Corona-smittede og give de nuværende patienter blodet, kan man hurtigere slippe af med virussen - faktisk allerede på én dag, det skriver Ekstra Bladet. 

Der er lavet forsøg med at give blodplasma fra tidligere corona-smittende personer til dem som er syge af corona - og disse forsøg har vist gode resultater. 

Det er et hold svenske forskere som står bag studiet, den nye opdagelse har givet dem håb og nu går de videre til forsøgets næste fase, det skriver flere svenske medier.

Joakim Dillner, professor i infektionsepidemiologi fortæller:

“Vi ser, at hvis du har virus i blodet, så slipper du af med den - som regel næste dag, hvis du får blodplasma med neutraliserende antistoffer,” det fortæller han til Sveriges Radio.

Selve dét, at give blodplasma fra mennesker der har været syge og udviklet antistoffer, er en velprævet metode til at bekæmpe infektionssygdomme.

“Det er prøvet ved andre infektioner - med lidt blandede resultater, skal det siges. Det er ikke givet, at det virker. Men intuitivt er det sandsynligt, da antistoffer er med til at bekæmpe virus og kan overføres fra menneske til menneske. Derfor håber vi, man kan hjælpe de patienter, der har problemer med at nedkæmpe virus,” det fortæller Henrik Ullum, der er overlæge og professor i Blodbanken på Rigshospitalet, til Ekstra Bladet.

Nu går forsøget videre til næste fase

Undersøgelserne foregår i flere faser - indtil videre har undersøgelsen fra Karolinska været i den første og anden fase, hvor det indtil nu er blevet testet på 25 patienter.

Formålet har været at sikre at forsøgene ikke var farlige - og at finde frem til hvor stor en mængde blodplasma patienterne skal have.

I undersøgelsens næste fase, vil mindst 100 patienter deltage i forsøget. De bliver delt op i to grupper, hvor kun den ene gruppe får tappet blod - så resultaterne bagefter kan sammenlignes.

Det vides stadig ikke hvornår metoden kan tages i brug som behandlingsform - men ifølge Henrik Ullum vil der højst sandsynligt gå et par måneder, før frugten af undersøgelsen kan høstes.

Læge fuld af håb

Den danske overlæge er dog fuld af håb:

- “Det er imponerende. Det giver mig en forhåbning om, at det kunne virke, og det giver mig en glæde over, at vi har startet arbejdet med at indsamle blodplasma. Det har vi gjort i alle blodbanker i Danmark. Det kræver selvfølgelig mere data, men det støtter vores arbejde,” siger professor Henrik Ullum.

Her i Danmark er der lavet forsøg som ligner de svenske. Men i modsætning til Sverige har der i Danmark været knap så mange patienter - derfor har svenskerne muligvis fået resultater før danskerne, da de har flere patienter, siger han.

Der er derimod andre lande som slet ikke har brugt tid på forsøg - men blot er sprunget ud i det. I USA har man eksempelvis i en stor udstrækning brugt metoden som behandling - dog naturligvis i mangel på anden behandling. Men overlægen finder det bekymrende at man beslutter at behandle patienter, inden man har sikret sig at behandlingen virker. “Derfor laver herhjemme forsøg, ligesom de gør i Sverige”, kan Henrik Ullum fortælle.

 

Anbefalet til dig