Nyheder24.dk
Forside Sundhed Ny virusvariant fundet i Danmark: Første tilfælde nu bekræftet

Ny virusvariant fundet i Danmark: Første tilfælde nu bekræftet

Ny virusvariant fundet i Danmark: Første tilfælde nu bekræftet
Shutterstock

Varianten er aldrig tidligere bekræftet i Danmark

Nye virusvarianter dukker fra tid til anden op i udlandet, men i langt de fleste tilfælde er det ikke noget, der direkte berører vores hverdag i Danmark.

Men nu er en ny virus variant for første gang pludselig blevet registreret herhjemme.

For første gang er mpox-varianten klade 1b blevet bekræftet i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut efter flere dages analyser af et mistænkt tilfælde. Det fortæller TV2.

Smitte sket uden for landet

Den smittede person menes at have fået virusset ved seksuel kontakt i udlandet. Myndighederne understreger samtidig, at der ikke er tegn på, at smitten har spredt sig i Danmark.

Opdagelsen kommer efter, at et muligt tilfælde blev meldt ud tidligere på ugen. Efterfølgende undersøgelser har nu slået fast, at der er tale om den specifikke variant.

“I takt med international spredning er det forventeligt, at vi også i Danmark vil se tilfælde af klade 1b,”

Lav risiko – men skarp opmærksomhed

Selvom nyheden kan vække bekymring, fastholder myndighederne, at risikoen for smitte i Danmark fortsat er lav. Samtidig er der et beredskab klar til hurtigt at reagere, hvis flere tilfælde skulle dukke op.

Mpox smitter ved tæt fysisk kontakt og viser sig typisk som udslæt med små blærer samt influenzalignende symptomer.

I Europa ses smitten især i bestemte miljøer, og derfor opfordres personer med symptomer til at kontakte læge og undgå tæt kontakt med andre.

For langt de fleste er sygdommen ikke alvorlig.

Ads by MGDK