Opråb fra forsker: Vaccinér de yngre først

28/12/2020

Per Broch

Foto: Shutterstock
De danske vacciner rulles lige nu ud, men strategien for, hvorledes det sker, er ikke hensigtsmæssig. Det mener en dansk forsker og ekspert indenfor coronatests.

Mest læste i dag

I et indlæg på Denoffentlige.dk harcelerer direktør og forsker, Ulf Bech Christensen, mod både den danske teststrategi indenfor coronavirus, men også for, hvordan Danmark har valgt at rulle vaccinerne ud. Ulf Bech Christensen ejer virksomheden Pentabase, der bl.a. er specialiseret i at udføre de såkaldte PCR-tests. Den danske forsker er dog ikke den eneste, der er forundret over, at de danske sundhedsmyndigheder vælger at vaccinere de ældste først.

I flere tråde i Facebook-grupper og i Facebook-tråde, kan man læse om danskere, der er forundrede over, at man vælger at bruge nogle de første vacciner på at vaccinere de allerældste i Danmark i stedet for de mennesker, der render rundt og smitter de gamle.

Hvorfor vaccinere en 92-årig først?

Ulf Bech Christensen skriver blandt andet i sit indlæg: "Man har lagt op til, at det er de ældre og dem, der står i forreste række i vores sundhedsvæsens i coronaindsats, der skal vaccineres først. Men hvorfor er det, at man vaccinerer 92-årige først. Er det dem, der har det mest udfarende livsstil, med størst risiko for at blive smittet?"

Ifølge Ulf Bech Christensen virker vacciner også dårligere på de helt gamle end på yngre mennesker: "Jeg ved godt, at det er dem, der er mest sårbare, men det er den aldersgruppe, hvor vaccinerne vil virke dårligst. Derfor er det ikke sikkert, at man beskytter de ældre ved at vaccinere dem. Det gør man derimod ved at sikre, at dem der kommer og passer og besøger dem, ikke er smittebærere," skriver han i sit indlæg.

Det er netop det, der undrer mange. Hvorfor bruges de vacciner, som der tilsyneladende ikke er nok af, på at vaccinere nogle, som ikke skal være med til at lukke Danmark op.

Hvorfor Danmark har valgt den retning, ved kun sundhedsmyndighederne og regeringen. Ulf Bech Christensen har dog en idé om, hvorfor der ikke er logik i regeringens måde at håndtere vacciner og tests: "Sørgeligt nok virker det ikke til, at det er danskerne, der kommer i første række i vores coronahåndtering. Det virker snarere som om der laves politiske vennetjenester og en masse succesfuldt spin," slutter han sit indlæg af.

 

 

 

Anbefalet til dig