Der er grøntsager, som er rigtig gode at spise rå, da de på denne måde bevarer deres fulde spektrum af næringsstoffer. Ashleigh Tosh, ernæringsekspert fra Prepped Pots, anbefaler, at man undgår at tilberede nogle bestemte grøntsager.
Det skriver det Mirror.
Følgende 5 grøntsager bør du spise rå for et maksimalt sundhedsmæssigt udbytte:
Peberfrugt
Peberfrugter bibeholder mere vitamin C og antioxidanter, når de nydes rå. Brug peberfrugt i en salat eller som en nem snack.
Broccoli
Broccolien er rig på fibre og vitamin C, specielt når den er rå. Skyl broccolien, skær den i buketter og dyp dem i en velsmagende dip,
Hvidløg
Hvidløg indeholder allicin, som styrker immunforsvaret. For at nyde godt af hvidløgets fulde potentiale, bør det indtages råt. Hvis smagen er for kraftig, kan du fx rive det over en salat.
Løg
Rå løg hjælper både på kolesterol og blodsukker. Tilføj rå løg til wraps og sandwiches for et sundhedsmæssigt løft.
Søde kartofler
Disse kan, modsat almindelige kartofler, nydes rå og er rige på vitamin A, C, fibre og kalium. Riv dem i coleslaw eller inkluder dem i en salat for en næringsrig variation.
Ifølge Tosh er den helt ideelle løsning at blande rå og tilberedte grøntsager i kosten for at opnå de maksimale sundhedsfordele.