Pas nu på: Disse sygdomme rammer danskerne hårdt lige nu

Af: Alberte B. C.

|

28/11/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sygdomsbølgen rammer hårdt

Lige nu læser andre også

Vinterens snue og hoste er tilbage i fuld styrke, og for mange danskere føles sygdomsbølgen ekstra hård i år.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er sygdomsbilledet begyndt at ligne tiden før pandemien, men samtidig er covid-19 stadig en del af ligningen.

”Meget er, som det plejer, men oveni er der covid. På den måde føles det altid som mere,” forklarer Bolette Søborg, overlæge og sektionsleder hos SSI. Det skriver TV 2.

Ud over covid-19 overvåger SSI sygdomme som influenza, RS-virus og mycoplasma.

Sidstnævnte, også kendt som atypisk lungebetændelse, er i øjeblikket på et epidemisk niveau med usædvanligt mange smittede.

RS-virus og influenza på vej op

For de yngste danskere er det især RS-virus, der vækker bekymring.

Selvom smitten er lav lige nu, forudser eksperterne, at niveauet vil stige i de kommende uger.

Hos de fleste børn viser RS-virus sig som en mild forkølelse, men for spædbørn kan den give alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Influenzaen er endnu ikke begyndt at brede sig, men ifølge Bolette Søborg er sæsonen lige om hjørnet.

Samtidig florerer en række forkølelsesvirus, som også kan lægge folk ned i flere dage.

Tre enkle råd til at undgå smitte

For at mindske risikoen for smitte anbefaler SSI at:

  1. Blive hjemme ved sygdom.

  2. Vaske hænder hyppigt og bruge håndsprit.

  3. Lufte ud regelmæssigt.

Vintersygdommene er uundgåelige, men med de rette forholdsregler kan du reducere risikoen for at blive ramt.

Anbefalet til dig