Pas på: Nye farlige sygdomme rammer snart Danmark

Af: Alberte B. C.

|

19/11/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock
Klimaforandringer bringer nye farlige sygdomme til Danmark

Lige nu læser andre også

Har du bemærket, at pollensæsonen føles længere end før? Eller at myg og flåter synes at være mere til stede, selv når sommeren er forbi? 

Det er ikke tilfældigt. 

Klimaforandringer ændrer nemlig ikke kun vejret, men også de sundhedsrisici, vi står overfor i Danmark.

For allergikere som Mette Lund har de milde vintre gjort pollensæsonen til en næsten helårsudfordring. Det skriver TV 2

Hvor træpollen tidligere først var et problem i januar eller februar, begynder sæsonen nu allerede ved juletid.

“Hvis det her milde vejr fortsætter, så starter jeg på pollensæsonen om en måned. Der er stort set ingen pauser,” fortæller hun.

Ifølge Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark er det ikke kun en gene, men også en sundhedsrisiko. 

“Det giver flere symptomer, mere sygdom og dårligere livskvalitet, fordi man bliver træt og uoplagt og kan simpelthen ikke det samme, som man kunne før,” forklarer hun.

Klimaforandringerne har dog konsekvenser, der rækker langt ud over pollen. 

Tyra Grove Krause, faglig direktør ved Statens Serum Institut, advarer om, at varmere og fugtigere vejr skaber grobund for nye sygdomme. 

Flåtsæsonen er allerede blevet næsten en måned længere, og den myggebårne vestnilfeber, der før kun fandtes i Sydeuropa, er nu rykket op til Nordtyskland.

Med klimaforandringerne følger altså ikke blot længere allergisæsoner, men også en reel risiko for eksotiske sygdomme på danske breddegrader.

Anbefalet til dig