Et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine afslører, at mikroplast ophobes i hjernen – og i stigende mængder. Forskningen viser, at mennesker, der døde i 2024, havde 50 procent mere mikroplast i hjernen sammenlignet med dem, der døde i 2016. Mængden svarer til vægten på en farveblyant, ca. ti gram.
Den primære plastiktype, der blev fundet, var polyætylen, et materiale der bruges i fødevareemballage og plastikposer. Det skriver Berlingske.
Professor Torben Moos fra Aalborg Universitet mener, at vi stadig ved meget lidt om de helbredsmæssige konsekvenser, men peger på potentielle risici såsom demens, kræft og fertilitetsproblemer.
"Meget tyder på, at mikroplast kan have sundhedsskadelige effekter. Vi ved endnu ikke præcis hvilke, men ti gram plastik i hjernen er næppe gavnligt," siger han.
Hvordan kan vi begrænse plastik i kroppen?
Selvom det er umuligt at undgå mikroplast, kan vi tage nogle enkle forholdsregler for at minimere eksponeringen. Professor Torben Moos giver tre konkrete råd:
Undgå plastik i mikroovnen
Mikroplast kan frigives, når plastikbøtter udsættes for høj varme. Brug i stedet glas- eller keramiske beholdere til opvarmning af mad.Skift plastikflasken ud
Vandflasker af plastik kan afgive små partikler til væsken, særligt hvis de genbruges flere gange. Overvej at drikke af glas- eller keramikflasker.Udskift køkkenredskaber af plastik
Når plastikredskaber som grydeskeer og skærebrætter udsættes for varme eller skæreslid, kan de afgive mikroplast, der ender i maden. Brug i stedet træ- eller metalredskaber.
