Søren Brostrøm: Derfor skal dit barn ikke vaccineres mod corona

09/12/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Sundhedsstyrelsen
Hvis du som forælder håber på, at dit barn skal vaccineres med den kommende corona-vaccine, så risikerer du at blive skuffet.

Mest læste i dag

Nu fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, nemlig at det ikke kommer til at være tilfældet med den kommende vaccine. Det forventes nemlig ikke, at de corona-vacciner vi får leveret til Danmark, er godkendt til børn. Det skriver B.T.

Årsagen er, at de kommende vacciner ikke er testet på børn og dermed ikke godkendt til personer på under 18 - endnu.

“Der er lavet nogle få studier for børn ned til 15 år, og nogle producenter planlægger at lave flere studier i løbet af 2021 ned til 12 år. Det er meget normalt, at man starter med de voksne, og så tager man de andre grupper senere. Før vi anbefaler til børn, skal vi have den dokumentation, og når vi så har den, må vi så se på, om vi skal udvide vaccinationsprogrammet,” forklarer Søren Brostrøm.

Han tilføjer også, at vi nok vil nå et godt stykke ind i næste år, før det ses på, om børn skal vaccineres. Han fortæller også, at man desuden er meget grundig i overvejelsen, før man indfører vacciner til børn og gravide.  

Derudover er der ikke noget som tyder på, at børn er i særlig risiko. Det er typisk personer i 20’erne og op til midt halvtredserne, der spreder smitten, fortæller han.

Ingen regel uden undtagelse

Der er dog som bekendt sjældent ingen regler uden undtagelser - derfor kan nogle børn i sjældne tilfælde, også blive vaccineret mod corona med den kommende vaccine.

“Det kan være børn med svær lungesygdom, som er virkelig syge. Der kan man kan godt vaccinere, selv om vaccinen ikke er godkendt til børn. Det vil være en læge på sygehuset, som ud fra en konkret vurdering vælger, om barnet skal vaccineres,” siger han.

Om vaccinen i fremtiden skal være en del af børnevaccinationsprogrammet, er for tidligt at sige endnu mener Søren Brostrøm. Årsagen er, at det er meget lidt vi kender til Covid-19. Vi ved endnu ikke, om det er en virus som vender tilbage, ligesom influenzaen, hvor den hvert år har forandret sig. Derudover ved vi heller ikke endnu, hvor længe en vaccinen vil beskytte os for coronavirus. 

Sundhedsstyrelsen vil starte med at vaccinere ældre, risikogrupper og frontpersonale. Denne plan er lagt, for at forebygge sygdom og død, samt at forebygge at sundhedsvæsenent går i knæ. Der er nemlig høj smitte blandt personale på sygehuse - og det vil man gerne undgå. 

Med tiden vil vaccinen dog blive rullet ud til resten af befolkningen.

 

Anbefalet til dig