Styrelsen for Patientsikkerhed advarer: Flere danskere ramt af farlig virus

Sundhed
Symptomerne føles i første omgang som en forkølelse. Foto: Shutterstock
To voksne personer fra Nordsjælland er blevet smittet med mæslinger. De har begge været på rejse i Brasilien, og smitten stammer formentlig derfra. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteopsporing og kontakter relevante berørte personer.

Lige nu læser andre også

Der er konstateret mæslinger hos to voksne personer fra Nordsjælland. De har begge været i Brasilien, hvorfra smitten formentlig stammer fra. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteopsporing og kontakter relevante berørte personer. Det oplyser Styrelsen fredag i en pressemeddelelse. 

De to personer har begge været på et fly fra Brasilien til Danmark med en mellemlanding i Amsterdam. Flyet fra KLM med flynummer KL1131 ankom til Københavns Lufthavn den 5. januar kl. 16.35. Den ene af de to personer har derudover siddet i et venteværelse ved egen læge. Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at sikre information om smitterisiko til relevante berørte personer.

"Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der kan give komplikationer som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan man få hjernehindebetændelse. Derfor er vi i færd med at sikre information til de relevante personer dels fra flyet fra Brasilien og dels fra venteværelset hos den praktiserende læge," fortæller Bente Møller, der er overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

"Symptomer på mæslinger er kraftig forkølelse, feber og udslæt. Hvis man oplever symptomer, ikke er vaccineret eller har haft sygdommen før og været med flyet, skal man ringe til egen læge. Man skal ikke møde op uanmeldt, da man dermed risikerer at smitte andre i venteværelset," fortsætter Bente Møller.

Isoleret på hospital

De to smittede personer har begge været indlagt i isolation på Hvidovre Hospital, men er nu udskrevet og smitter ikke længere. Mæslinger smitter kun, hvis man ikke tidligere har haft sygdommen eller ikke er vaccineret mod mæslinger.

"Hvis man er vaccineret mod mæslinger, behøver man ikke være bekymret for at blive smittet. Fra 1. april 2018 har det været gratis for alle at blive vaccineret mod mæslinger, og man kan få vaccinen hos egen læge. Så vi anbefaler alle voksne, der ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen at få vaccinen," siger Bente Møller.

Styrelsen opfordrer læger i Hovedstadsområdet til aktuelt at være ekstra opmærksomme på symptomer på mæsling

Anbefalet til dig