Sundhedsstyrelsen advarer: Sådan undgår du sygdom denne vinter

Af: Alberte B. C.

|

12/11/2024

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her er Sundhedsstyrelsens enkle tips mod smitte i vintermånederne

Lige nu læser andre også

Vintermånederne byder ofte på en stigning i luftvejssygdomme som influenza, covid-19 og RS-virus.

Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen nu alle til at tage enkle smitteforebyggende råd til sig.

Med en ny kampagne, der genoptager temaet "Rigtige helte", minder styrelsen danskerne om, hvordan man med simple handlinger kan beskytte både sig selv og andre mod smitte.

Kampagnen opfordrer danskerne til at følge de fem smitteforebyggende råd:

  • Vask dine hænder ofte.

  • Host og nys i ærmet.

  • Bliv hjemme, når du er syg.

  • Luft regelmæssigt ud.

  • Rengør hjem og overflader.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra VIA Ritzau.

Ifølge Karen Geismar, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, er der stadig brug for fokus på disse grundlæggende råd.

”Selv om det lyder som meget basale råd, er de nogle af de vigtigste for at beskytte både sig selv og andre imod smitte,” forklarer hun.

Sundhedsstyrelsen har også gennemført en undersøgelse blandt 1000 danskere, der viser, at de fleste har let ved at følge rådene om håndvask og at hoste i ærmet.

Dog angiver 40 procent, at de finder det udfordrende at blive hjemme, når de er syge, mens 25 procent har svært ved at opretholde en rengøringsrutine i hjemmet.

Tallene afspejler, at travlhed og daglige forpligtelser kan gøre det vanskeligt for nogle at efterleve alle råd.

Personer i risikogrupper opfordres til at få sæsonens gratis vaccination mod covid-19 og influenza, helst inden d. 20. december, for at være bedst beskyttet, når sygdommene topper.

Ved at tage enkle forholdsregler og prioritere vaccination kan vi alle bidrage til en sundere vintersæson, hvor færre bliver ramt af alvorlig sygdom.

Anbefalet til dig