Sygehus: Hold jer hjemme, hvis I har været i coronaområder

Sundhed
Odense Universitetshopital har en meget klar besked til danskere, der har været i et af de områder, hvor der er særligt mange coronasmittede. Foto: Shutterstock
Et dansk sygehus beder patienter eller pårørende, der har været i et af de områder, som er særligt ramt af coronavirus, til at holde sig hjemme og istedet kontakte egen læge.

Lige nu læser andre også

"Tag ikke på sygehuset, hvis du har opholdt dig i de særlige risiko-områder for corona."

Så klar og lige til er beskeden fra Odense Universitetshospital i en pressemeddelelse, som hospitalet har sendt ud. 

Hospitalet skriver yderligere

"Vi vil gerne bede dig om ikke at tage på sygehuset – heller ikke som pårørende/besøgende - hvis du inden for de sidste 14 dage har opholdt dig i de særlige risiko-områder for corona."

Skridtet tages så patienter, der ikke er smittet med coronavirus, men er på hospitalet i anden anledning ikke bliver smittet. Det kan være med til at inddæmme smitten, så virussen ikke spreder sig yderligere. 

Vær opmærksom på disse symptomer

I pressemeddelelsen har Odense Universitetshospital også inkluderet en række symptomer, man skal være opnærkson på.

Hvis man får symptomer på sygdom, som feber, tør hoste eller vejrtrækningsbesvær mindre end 14 dage efter, at være kommet hjem fra fx Norditalien eller et af de andre risiko-områder, skal man ringe til din egen læge. I dette tilfælde må man - ligesom på hospitalet - ikke bare møde op.

Husk i øvrigt at fortælle lægen, at du har været i ét af de lande, hvor der er konstateret coronavirus. Så vil lægen sørge for, at du kommer ind på ét af de seks sygehuse, der kan teste dig for corona. I Region Syddanmark er det Odense Universitetshospital.

Uden for egen læges åbningstid tager man kontakt til lægevagten. I

Man kan se risiko-områder og få svar på spørgsmål om coronavirus hos Sundhedsstyrelsen.

 

Anbefalet til dig