Alle dominerende industrivirksomheder vil før eller siden opleve konkurrenter.
Det kan Novo Nordisk skrive under på, da en ny medicinproducent nu er ved at indhente - og potentielt overhale - den danske medicingigant.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse har nemlig godkendt Eli Lillys medicinske produkt til vægttab.
Det skriver B.T. via nyhedsbureauet AFP.
Novo Nordisk har dermed fået en seriøs konkurrent til det medicinske vægttabsprodukt Wegovy, der har været Novos blanke check som har skovlet penge ind for virksomheden.
Eli Lillys produkt befinder sig allerede på markedet til behandling af type 2-diabetes under navnet Mounjaro. men som fedmemiddel vil produktet blive markedsført under navnet Zepbound.
Eli Lillys Zepbound har i mange år været Novo Nordisks tætteste konkurrent på markedet - og nu er muligheden der for at overhale danskerne.
I onsdags godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse den amerikanske pendant til almen behandling af voksne med et BMI på 30 eller over.
Novo Nordisks to produkter, Wegovy og Ozempic, bliver individuelt brugt som medicin mod henholdsvis vægttab og behandling af type 2-diabetes.
Både Wegovy og Eli Lillys nye middel bliver givet via indsprøjtninger.
Men Novo Nordisk ser ud til ikke kun at skulle fokusere på eksponering, men også produktudvikling, hvis ikke de vil blive opslugt af Eli Lilly. Nye studier har nemlig vist, at Eli Lillys fedmeprodukt kan give et endnu større vægttab end Novos middel, samtidig med at det også er billigere.
Kombineret med at Novos salg i Nordamerika er vokset med hele 46 procent siden sidste år, er der stor fare for at den danske producent kan miste en markant kundegruppe.
Novo Nordisk har siden nyheden om det effektive diabetes-2- og overvægtsmedicin haft svært ved at følge med den massive efterspørgsel, og i mange tilfælde måtte melde pas til eksponering til større kundegrupper.