Tandlæge afslører ulækker årsag: Derfor skal du ikke børste tænder under bruseren

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er mange, der har en vane med at børste tænder, når de står under bruseren, men det bør man holde sig fra at gøre, lyder det fra en tandlæge.

Lige nu læser andre også

Hvis du er en af de mange personer, der har en vane med at børste tænder, når du står i brusebadet, så bør du tage det op til genovervejelse, da en tandlæge har advaret om, at det kan gøre mere skade end gavn.

Til trods for, at det kan være en fristende måde at spare lidt tid i sin morgenrutine, er det ikke værd at løbe risikoen, lyder det fra tandlæge og klinisk direktør, Payal Bhalla.

Ifølge tandlægen er det ikke noget, der nødvendigvis er dårligt for dine tænder, men det kan føre til kontaminering, skriver det britiske medie Mirror.

Mere konkret kan det føre til, at du ender med at sluge en masse bakterier, som du bestemt ikke har lyst til at have i nærheden af din mund.

Hertil lyder det også, at det er en vane, der rent faktisk kan ende med at koste dig en del penge, da du sandsynligvis vil være nødt til at udskifte din tandbørste noget oftere.

"Varmt vand i bruseren kan få børstehårene på din tandbørste til at blive blødere, hvilket kan gøre den mindre effektiv til at rense dine tænder," lyder det fra Payal Bhalla.

"Ydermere anbefales det af eksperter at bruge en elektrisk tandbørste til en mere grundig børstning, og selvom de fleste af dem er vandtætte, vil jeg ikke anbefale at nedsænke dem i vand, da det kan beskadige tandbørsten og børstehårene."

Hertil fortæller tandlægen, at der er en risiko for, at du udsætter dig selv for unødige bakterier, hvis du beslutter dig for at børste tænder i brusebadet.

"At bruge det samme vand til at børste tænder og rense din krop kan føre til overførsel af bakterier fra andre dele af din krop til din mund. Dette kan så kompromittere dit immunsystem og føre til uønsket sygdom," forklarer tandlægen.

"Brusehovedet kan rumme bakterier, og når du børster dine tænder under brusehovedet, udsætter du muligvis din tandbørste for disse bakterier, hvilket igen øger din risiko for sygdom. Hvis du deler brusebadet med en anden, er der risiko for af krydskontaminering."

Ikke nok med det, så er det faktisk også noget, der også øger din risiko for, at du glider, når du befinder dig i brusebadet.

"Vand og tandpasta kan gøre gulvet glat, hvilket kan øge risikoen for fald og skader," fortæller hun.

Anbefalet til dig