Tørre og revnede hæle kan hurtigt opstå, men det kan være en langsommelig proces at få bløde hæle igen. Men der er godt nyt: Det viser sig nemlig, at løsningen på dette almindelige problem findes lige i dit køkken!
Det skriver Sosialnytt.
En overraskende duo bestående af mælk og bagepulver har vist sig at være en effektiv kur mod hårde hæle.
Processen er enkel og behagelig. Start med at opvarme omkring en halv til en hel liter mælk. Når mælken er lun, hældes den i en balje, hvorefter tre spiseskefulde bagepulver tilføjes og røres godt sammen.
Dernæst er det tid til at tage et afslappende fodbad i blandingen. Sid i ro og mag, og lad behandlingen virke i ti minutter. Efter fodbadet skal fødderne skylles rene i vand, tørres godt, og til sidst er det en god idé at påføre en fugtgivende creme. Gentag ritualet et par gange om ugen.
Så hvorfor ikke gøre dette til en del af din ugentlige rutine og se, hvordan dine fødder forvandles til at være bløde og smidige igen.