Udbrud tager til: Nu sættes flere nye corona-tiltag i værk

Foto: Shutterstock

De seneste dage er der sket en stigning i antal corona-smittede. Det betyder, at Aarhus har passeret 20 smittede per 100.000 indbyggere. Derfor lanceres nu en række tiltag, som Aarhus Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed håber kan være med til at inddæmme smitten.

De seneste dage har lokale udbrud i Aarhus og Ringsted trukket overskriftet. Nu har Aarhus - ifølge borgmester Jacob Bundsgaard - fået et wakeup-call, der gør, at man er nødt til at handle. Det betyder, at man nu sætter en række tiltag i søen, der forhåbentligt vil hjælpe med, at det lokale udbrud ikke tager til i styrke. 

Det fortæller Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

"Efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed har Aarhus Kommune iværksat en række initiativer for at bremse det stigende antal COVID-19-positive, som er konstateret i den forløbne uge."

Læs også

Åbner kattelem: Du kan måske få alle fem ugers feriepenge udbetalt

Dette kommer til at ske

Ifølge Aarhus Kommune vil de nye tiltag omfatte:

  • restriktioner for besøgende på plejecentre og bosteder
  • kontaktopsporing ved Styrelsen for Patientsikkerhed
  • information om at undgå smitte ved at følge rådene om håndhygiejne og fysisk afstand samt mundbind bl.a. i offentlig transport
  • information via boligforeninger og øvrige foreninger til borgere med især somalisk baggrund
  • testning af medarbejdere i plejesektoren og i samarbejde med Region Midtjyllands mobile testenheder i særligt berørte områder

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard karakteriserer situationen som et ”wakeup-call” for Aarhus, som gør det nødvendigt at gribe ind og opfordre alle til at skærpe opmærksomheden for at undgå yderligere smittespredning. Det er derfor vigtigt fortsat at følge myndighedernes råd og vejledninger.

”Styrelsen for Patientsikkerhed er fortsat ved at danne sig et fuldt overblik over smittekæderne. Situationen i Aarhus består af flere separate mikroudbrud, mellem hvilke der ikke umiddelbart er tegn på forbindelse, og enkelte større smittekæder, bl.a. blandt borgere med somalisk baggrund og på Statskundskab på Aarhus Universitet. Styrelsen for Patientsikkerhed afdækker nære kontakter og sørger for, at disse får rekvireret tests, så smittekæderne kan brydes effektivt,” siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Læs også

Kvinder stoppet i lufthavn: Havde den enes afdøde mand i kufferten