Undersøgelse bekymrer: Mange børn har et fordrejet selvbillede

06/07/2020

Sarah Steenfeldt

Genrefoto - dette er et modelfoto. Shutterstock.com
Det er bekymrende tal, der er kommet ud af en undersøgelse, fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's europæiske kontor.

Mest læste i dag

Efter at Verdenssundhedsorganisationen WHO's europæiske kontor, har lavet en undersøgelse som bygger på flere end 200.000 børn på tværs af 43 europæiske lande, er der kommet bekymrende tal frem, det skriver TV 2 Øst. 

Det viser sig at der er et stort misforhold mellem andelen af børn og unge, der mener de er overvægtige og antallet af de børn og unge der reelt er overvægtige. 

Faktisk anser en ud af tre 11-årige piger i Danmark sig selv som overvægtige og “for tykke”, selvom det kun er hver tiende af de 11-årige piger der faktisk er overvægtige. 

I Danmark svarer 30 procent af landets 11-årige piger og 41 procent af landets 13-årige i en den nye undersøgelse at de synes at “de er for tykke”. 

Børnenes selvbillede står i stor kontrast til virkeligheden

Det selvbillede som pigerne har af dem selv, står i stor kontrast til, at det kun er omkring ti procent af de 11- og 13-årige, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering kan ses som moderat eller svært overvægtig.

Samtidig viser tallene, at de danske børn og unge mellem 11 og 13 år, er nogle af de mindst overvægtige i Europa, mens deres negative kropsopfattelse faktisk er på niveau med gennemsnittet blandt europæiske børn.

Disse tal fremgår af WHO's rapport 'Spotlight on adolescent health and well-being' (Fokus på teenageres sundhed og velbefindende, red.)

Børn Vilkår finder tallene fra rapporten bekymrende og ser dem som et udtryk for et samfund, hvor nogle børn og unge i en stigende grad stræber efter det perfekte.

Børns Vilkår har netop selv udgivet en rapport om stress, som blandt andet viser, at hver fjerde pige i 9. Klasse, er utilfreds med sin krop. 

“På Børnetelefonen får vi mange henvendelser fra børn, der angiver deres vægt og højde og fortæller, at de gerne vil tabe sig. Men de tør ikke tale med nogen om det,” fortæller børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Ida Hilario Jønsson til avisen.

 

Anbefalet til dig