Undersøgelse viser: Vedvarende søvnproblemer kan have alvorlige konsekvenser for hjernen

Det advarer et nyt studie om, som viser, at ældre voksne med kronisk søvnløshed havde 40 procent højere risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens sammenlignet med dem uden søvnløshed. Den øgede risiko svarer til 3,5 års ekstra hjernealdring.

“Søvnløshed handler ikke kun om, hvordan du har det dagen efter – det kan også påvirke din hjernes sundhed over tid,” sagde studiets forfatter Diego Carvalho fra Mayo Clinic i Rochester, ifølge Newsweek.

“Vi så hurtigere tilbagegang i kognitive evner og ændringer i hjernen, der tyder på, at kronisk søvnløshed kan være et tidligt advarselstegn eller endda en medvirkende faktor til fremtidige kognitive problemer.”

Carvalho forklarede til Newsweek, at ‘søvn og demens har et tosidet forhold. Dårlig søvn tidligere i livet kan øge risikoen for demens, men tidlig nedbrydning i de områder af hjernen, der styrer søvn og døgnrytme, kan også føre til dårlig søvn’.

“Dette tosidede forhold er svært at adskille, fordi begge processer kan starte tidligt i livet,” fortsatte han.

“Men fordi søvn er vigtig for så mange funktioner i hjerne og krop, bør god søvn fremmes på linje med en sund kost, motion og behandling af forhøjet blodtryk – selv hvis vi endnu ikke forstår præcist, hvor meget behandling af søvnforstyrrelser reducerer demensrisiko.”

“Der er tegn på, at vi renser hjernen for toksiner under søvn – særligt for beta-amyloid, som er forbundet med kognitiv tilbagegang og neurodegenerative sygdomme,” sagde Professor Jason Ellis, der er søvnforsker ved Northumbria University i England, til Newsweek.

“Derfor kan mangel på dyb, sammenhængende søvn over længere tid øge risikoen for kognitiv svækkelse. Desuden hjælper dyb søvn med at regulere vores hormonsystem og immunsystem, som begge spiller en rolle i risikoen for neurodegenerative sygdomme.”

Sådan blev studiet udført

Forskerne fulgte 2.750 kognitivt raske voksne med en gennemsnitsalder på 70 år over cirka fem og et halvt år. Af deltagerne rapporterede 16 procent, at de havde kronisk søvnløshed, der blev defineret som søvnproblemer mindst tre nætter om ugen i tre måneder eller mere.

Ved studiets start rapporterede deltagerne deres søvnmønstre, gennemførte årlige tests af hukommelse og tænkning, og nogle fik foretaget hjernescanninger.

Forskerne ledte efter områder med hjernevævsskader (såkaldte hvide substans-hyperintensiteter), som er forbundet med småkarssygdom, samt amyloid-plakker, som forbindes med Alzheimers.

Ved studiets afslutning havde 14 procent af dem med kronisk søvnløshed udviklet mild kognitiv svækkelse eller demens – mod 10 procent blandt dem uden søvnløshed.

Hvad resultaterne viste

Studiet viste tydelige forskelle baseret på søvnmønstre:

• Mindre søvn end normalt: Deltagere, der havde sovet mindre end normalt de seneste to uger, scorede lavere i kognitive tests – svarende til at være fire år ældre. De havde også flere hvide substans-hyperintensiteter og amyloid-plakker, der er effekter der minder om dem, man ser hos personer med genet APOE ε4, som øger risikoen for Alzheimers.
• Mere søvn end normalt: Deltagere, der sov mere end normalt, havde færre hjerneskader ved studiets start, hvilket tyder på en mulig beskyttende effekt.

Deltagere, som både havde APOE ε4-genet og søvnløshed, oplevede det største fald i hukommelse og tænkning.

“Vores resultater tyder på, at søvnløshed kan påvirke hjernen på flere måder – ikke kun via amyloid-plakker, men også via små blodkar i hjernen,” forklarede Carvalho.

“Det understreger, hvor vigtigt det er at behandle kronisk søvnløshed – ikke kun for bedre søvn, men for at beskytte hjernen, når vi bliver ældre.”

Begrænsninger og næste skridt

Studiet viser en stærk sammenhæng mellem søvnløshed og kognitiv tilbagegang, men beviser ikke, at det ene forårsager det andet. Diagnoserne var baseret på medicinske journaler, som kan overse udiagnosticerede tilfælde eller variationer i symptomernes alvorlighed.

Alligevel bidrager resultaterne til voksende beviser for, at søvn er afgørende for hjernens sundhed.

“Søvn handler ikke kun om hvile – det handler også om hjernens modstandskraft,” sagde Carvalho.

Professor Ellis tilføjede, at man ikke nødvendigvis skal vente de tre måneder, som normalt kræves for en formel søvnløsheddiagnose. De første to uger kan være en normal reaktion på stress, men hvis søvnproblemerne fortsætter, bør man søge behandling tidligere.

Tidlig indsats kan nemlig forebygge både fysiske og psykiske helbredsproblemer på længere sigt, understregede Ellis.