Virussen smitter også de yngste: Så mange børn i Danmark er ramt af corona

Sundhed
Børnene har næsten alle været på rejse eller i kontakt med en, der allerede var smittet med corona. Foto: Shutterstock
Statens Serum Institut har torsdag offentliggjort tal, der viser, hvor mange danske børn er smittet med corona.

Lige nu læser andre også

12. Så mange børn under ti år er smittet med corona i Danmark. Af de 12 har tre været eller er stadigvæk indlagt på hospitalet. Dog har ingen af børnene en alvorlig infektion

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Stort set alle børnene er blevet undersøgt, fordi de havde enten feber eller symptomer med luftvejene. Statens Serum Institut fortæller i pressemeddelelsen, at de næsten alle er blevet smittet, fordi de har været i kontakt med et andet bekræftet tilfælde eller har rejst til et af de lande eller egne, som nu betegnes som risikoområder. 

I alt er 1176 personer mellem 0 og 19 år blevet testet. De 12 bekræftede smittede børn svarer til fire procent. 

Mørketallet spøger

1057 danskere er smittet med coronavirus og fire er døde. Sådan er de officielle tal i Danmark indtil videre. Myndighederne opererer dog med et stort mørketal, da man har skiftet teststrategi midt i forløbet. 

Det adresserer Statens Serum Institut også.

'"Man kan ikke sammenligne tallene på påviste COVID-19 tilfælde fra før og efter d. 12. marts, da testningsstrategierne var helt forskellige. Fremover skal vi se på udviklingen i antallet af alvorlige tilfælde påvist fra d. 12 marts og fremover."

Det vides derfor ikke præcis, hvor mange danskere er smittet, men Sundhedsstyrelsen anslår, at 600.000 vil blive smittet i virusudbruddets første bølge, der forventes at vare frem til slutningen af april. 

 

Anbefalet til dig