3 ting der kan få dig bandlyst fra WhatsApp

16/01/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Flere millioner brugere står til at blive smidt af den populære app. Her er hvad du skal undgå at gøre.

Mest læste i dag

“Jeg har læst og accepteret betingelserne” står der på knappen der fører dig videre til næste punkt, når du skal installere nyt IT - men hvis du alligevel ikke læser betingelserne, så bør du måske holde øje i fremtiden.

Flere millioner brugere af den populære chatapp WhatsApp står nemlig til at blive smidt af systemet, da de ikke overholder nogle af appens reglementer. Det skriver The Sun i en ny artikel.

Skulle du være i tvivl om hvorvidt du overholder WhatApp’s betingelser, så får du her de 3 krav der kan føre til bandlysning:

Du bruger en “fake” udgave af appen.

Der findes kunstige versioner af WhatsApp der både går imod virksomhedens brand, men som også kan føre til digital hærværk. Har du allerede WhatsApp installeret, kan mange af de falske apps logge sig ind i WhatsApp’s programmeringer, og kan føre til omkodning og endda hacking. GBWhatsApp og WhatsApp Plus er blandt nogle af de falske apps der er tale om.

Du skriver for mange beskeder.

“Det er en besked app. Er den ikke lavet til at skrive beskeder?” undrer du dig måske. Og jo, men ifølge WhatsApp er der grænser for antallet. Årsagen skyldes at WhatsApp er modstander af “spam”, og ikke vil have deres brugere bombarderet af beskeder. Brugere kan derfor nemt anmelde hinanden for spam, som kan føre til at du ikke længere har adgang til appen.

Du spreder skrøner og falske nyheder.

“Fake news” blev for alvor et velkendt ord under det amerikanske valg i 2016 og Donald Trump’s presidentstyre, men begrebet er sidenhen forblevet i det daglige sprog - og WhatsApp går imod konceptet. Hvis du derfor bliver anmeldt af en anden bruger for at sprede falske nyheder eller ondskabsfuld propaganda, kan du risikere at WhatsApp lukker dig ude for deres system.

Størstedelen af WhatsApp’s regelbrud bliver indregistreret via. andre brugeres indmeldinger og ikke appens egne tekniske afdelinger.

Anbefalet til dig