Nyheder24.dk
Forside Tech Ikke set siden Temu: Ny kinesisk app brager frem

Ikke set siden Temu: Ny kinesisk app brager frem

google play app store
Tada Images / Shutterstock.com

På blot få dage har appen strøget til vejrs på downloadlisten

Lige nu læser andre

Hver dag venter en stor grøn knap på et enkelt tryk.

Et enkelt bevis på, at brugeren stadig lever. Hvis ikke det sker inden for to døgn, får en udvalgt kontaktperson besked.

Den kinesiske app med det usentimentale navn Er du død? er blevet et fænomen, og det på rekordtid. Det fortæller DR.

Fra sort humor til digital livline

Tre unge udviklere står bag appen, som nu topper listen over mest downloadede betalingsapps i Kina. Prisen er blot ni kroner, og idéen er enkel: Tryk dagligt for at bekræfte, at alt er okay. Hvis ikke, går der besked ud til en kontaktperson.

Appen er især populær blandt yngre, enlige storbyboere; en voksende gruppe i det moderne Kina. Analysefirmaet Beike Research anslår, at op mod 200 millioner kinesere vil bo alene i 2030.

Læs også

Det handler ikke nødvendigvis om ensomhed, men om fraværet af daglig kontakt og sikkerhedsnet.

Brugere på sociale medier har gjort appen til genstand for både alvor og galgenhumor.

“Du bør sætte din kontaktperson som den lokale bedemand. Så går det hele lidt hurtigere,” lyder det fra en bruger på WeChat.

Ensomhed som forbrugermarked

Tendensen er ikke ny. I storbyer som Shanghai og Beijing dominerer solomåltider og daglig madlevering til enlige husholdninger.

Ifølge Meituan, Kinas største leveringsplatform, står unge singler for 62 procent af alle ordrer og bestiller i gennemsnit én gang dagligt.

Læs også

På platforme som Douyin og Xiaohongshu diskuteres både navnet og nødvendigheden af appen.

Flere undrer sig over, hvorfor den ikke blev kaldt noget mildere som Hvordan har du det? eller Jeg er okay.

En konkurrerende app med det navn eksisterer allerede, men har ikke opnået samme popularitet.

En af skaberne afviser dog, at navnet er dystert. “Det skal være en påmindelse om at sætte pris på nuet,” siger han til Financial Times.

Ads by MGDK