Telia Recycle er Telias måde at sikre, at så få telefoner som muligt ender deres liv i en skrivebordsskuffe eller en skraldespand og i stedet kommer ud og lever videre hos nye brugere.
Gennem ordningen kan kunder aflevere deres brugte telefon i en af Telias butikker og få kontant rabat til køb af en ny telefon eller andet udstyr.
Det skriver Telia i en pressemeddelelse.
”Alt for mange telefoner ender livet med at samle støv i en kasse i kælderen, selvom de faktisk fungerer fint og kan bruges. Det hjælper Telia Recycle med til at ændre på ved at tilbyde kontante rabatter for brugte telefoner – og derved så vidt muligt sikre, at de brugte telefoner kommer tilbage i hænderne på en glad kunde,” siger Lone Hendriksen, direktør for Telias privatforretning.
I løbet af 2023 modtog Telia i alt 7.539 telefoner igennem ordningen. De mange telefoner udløste i gennemsnit kontant rabat på lige knap 1.500 kr. – mere end 11 mio. kroner i alt.
Apples iPhones er de suverænt mest populære at aflevere - specielt iPhone 11 og 12 i forskellige versioner. Det skyldes formentlig flere ting. Dels at Apple har en stor markedsandel i Danmark – og hos Telia – og dels at iPhones holder bedre på værdien over en længere perioder end konkurrenterne.
Top 10 listen over de mest populære modeller at aflevere til genbrug ser sådan ud:
Apple iPhone 11
Apple iPhone 11 Pro
Apple iPhone 12
Apple iPhone 12 Pro
Apple iPhone XS
Apple iPhone XR
Apple iPhone X
Apple iPhone 8
Samsung Galaxy S21 5G
Apple iPhone 12 mini
Bedre for planet og pengepung
En moderne smartphone udleder typisk omkring 70-80 kg CO2 i hele dens levetid – produktion, transport, strømforbrug samt bortskaffelse inklusiv.
Tal som klimakonsulenthuset Footprint Firm har regnet på for Telia viser gevinsten ved at forlænge levetiden for en mobiltelefon. Hvis levetiden forlænges med f.eks. 1½ år, vil den gennemsnitlige CO2-udledning per år for telefonen falde med omkring 33%.
Den totale udledning for den enkelte telefon ændres ikke, da den primært stammer fra produktionen af telefonen. Men fordi telefonen er i brug i længere tid, vil den udsætte produktionen af en ny telefon i den forlængede levetid, og dens CO2-udledning bliver dermed spredt ud over en længere periode.
”Med Telia Recycle kan vores kunder vælge en løsning, der er bedre for både planet og pengepung. Vi sikrer at de brugte telefoner så vidt muligt genbruges og kunden får samtidig en kontant rabat til køb af mobil, tablet eller andet elektronisk udstyr,” siger Lone Hendriksen, direktør for Telias privatforretning.
Hos Telia kan kunder også være med til selv at forlænge livet for en mobiltelefon ved at købe en brugt mobiltelefon fra Telias Pre-loved koncept. Her sælges brugte telefoner, der er gennemtjekket og kommer med 24 måneders reklamationsret – akkurat som ved køb af en ny telefon. Der er typisk omkring 1.000 kroner at spare ift. nyprisen.
Telia Recycle i tal
2023: 7539 stk. Indleveret.
Kontantrabat 11.230.973 DKK2022: 6004 stk. Indleveret.
kontantrabat 7.734.765 DKKSiden Telia Recycle startede i 2018 er der indleveret i alt 38.379 brugte mobiler. De har udløst en en samlet kontant rabat på 57.127.585 kr.
Sådan fungerer Telia Recycle
Telefoner indleveret til Telia Recycle bliver formateret, så alle personlige data slettes.
Herefter bliver det af Telias partnervirksomhed vurderet, om de kan videresælges direkte, repareres eller om der er brugbare komponenter, der kan tjene som reservedele til andre telefoner.
De dele, der er ødelagte eller som på anden vis ikke kan genbruges, bliver smeltet om og genanvendt, hvis det er muligt. De dele, som ikke kan genanvendes, bliver miljørigtigt bortskaffet.
Hvor mange penge, man får for sin brugte telefon, er afhængig af flere faktorer. F.eks. stand, mærke og alder.
Når telefonerne indleveres til Telia, bliver de i første omgang værdisat af uddannet personale, så kunden får tilbudt et beløb, der kan bruges til køb af andet udstyr – f.eks. mobiltelefon, tablet eller andet.